Offshorerederier gør klar til krævende halvår

Rederier, der arbejder for olieselskaberne i offshoresektoren, lægger skibe op for at håndtere et svært miljø. Raterne kan ryge tilbage på finanskriseniveau, anslår Platou.
Foto: Viking Supply Ships
Foto: Viking Supply Ships

Flere offshorerederier som Solstad, Farstad og Island har allerede meldt ud, at man lægger syv skibe op og afskediger 200 ansatte, og flere kan vælge den samme vej, mener norske Platou Offshore ifølge Finansavisen. Det skriver Dagens Næringsliv.

Allerede inden det markante fald i olieprisen rettede flere af de store internationale olieselskaber deres aktiviteter til, som har betydet mindre arbejde for offshoreskibene. Flere af skibene må sandsynligvis ligge ved kaj i 2015, og det ser også udfordrende ud for 2016, siger analysechef for Platou Offshore Erik Tønne til Finansavisen.

Samtidig har de vestlige sanktioner mod Rusland også fået konsekvenser for segmentet. I oktober trak Exxonmobil sig fra et samarbejde med russiske Rosneft i Karahavet, et joint venture med navnet Karmorneftegaz SARL, som har eksisteret siden 2011.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Det betød, at selskaberne annullerede flere kontrakter med rederier til offshoresektoren som Viking Supply Ships, Siem Offshore og norske Rem Offshore. I sommer var der for få PSV'er ledige, mens der nu ligger et tocifret antal ved kaj. Statoil havde i sommer 40 PSV'er på kontrakt, som nu er halveret.

"Vi tror, flådeudnyttelsen for PSV'er og AHTS'er vil gå kraftigt ned. Hvis det slår igennem, er vi tilbage på finanskriseniveau for raterne og måske endda lavere," siger Erik Tønne ifølge Dagens Næringsliv til Finansavisen.

Her forsvinder de første 10.000 oliejob 

Farstad får nye offshorekontrakter for 350 mio NOK 

Sanktionerne mod Rusland rammer offshore-rederier 

Offshore-rederier lider under lav aktivitet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også