Beslutning om Mols-Liniens afnotering klar til august
![Foto: Ole Lind/POLFOTO/arkiv](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7868216.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Mols.jpg)
Der går endnu en tid, inden aktionærerne i Mols-Linien kan se frem til, om deres aktier skal slettes fra fondsbørsen eller ej.
Erhvervsankenævnet har behandlet Nasdaq Copenhagens afgørelse om sletning af Mols-Liniens aktier fra handel og officiel notering mandag, men en kendelse kan først ventes at foreligge 15. august.
Det oplyser Mols-Linien til fondsbørsen.
Få flere nyheder om shipping - Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage
Sagen er, at Mols-Linien i december anmodede fondsbørsen om sletning af selskabet aktier i forbindelse med en beslutning på generalforsamlingen i oktober. Og i slutningen af februar traf Nasdaq Copenhagen beslutning om at imødekomme anmodningen.
Det er en række mindretalsaktionærer i Mols-Linien, der har indbragt sagen for Erhvervsankenævnet.
Kapitalfonden Polaris ønsker som hovedaktionær at få selskabet afnoteret på fondsbørsen i København.
Store aktionærer i Mols-Linien forhandler om samarbejde
Mols-Linien bestiller endnu en færge
Mols-Linien underskriver bornholmsk kontrakt