Medie: Iransk rederi på vej med skibsordre for milliarder
![Foto: Vahid Salemi/AP/POLFOTO](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7415782.ece/ALTERNATES/schema-16_9/iran.jpg)
2,4 mia. dollar eller hvad der svarer til små 16 mia. kr.
Så meget har to iranske selskaber, Islamic Republic of Iran Shipping Lines (IRSIL) og Iranian Offshore Oil Co., indgået aftaler for med sydkoreanske skibsværfter.
Aftalerne gælder op til 32 skibe, men er dog betingede af, at iranerne får finansieringen på plads, hvilket altså ikke er lykkedes endnu. Det skriver Wall Street Journal.
Aftalerne kommer i kølvandet af de ophævede sanktioner mod Iran og skal ses som landets tilbagevenden til den internationale shippingscene.
Ifølge avisens kilder vil de sydkoreanske værfter, som er Hyundai Mipo Dockyard og Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering Co., gøre plads til skibsprojekterne i 2018 og 2019. Ordren vil samtidig være en kærkommen håndsrækning til kriseramte sydkoreanske værfter.
Iran Shipping Lines skulle ifølge Wall Street Journal være på udkig efter ti produkttankere, mindst seks handysize bulk carriers og op til seks containerskibe.
Iranian Offshore Oil Co., som er et datterselskab til oliekæmpen National Iranian Oil Co., skulle være interesseret i mindst fem jack-up rigge.
Internationale tankskibe strømmer igen til Iran
Relaterede artikler
Iransk shipping søger efter vestlige partnere
For abonnenter
Verdens største VLCC-rederi er vendt tilbage
For abonnenter