Studerende drømmer om et job hos Maersk

Et job hos Maersk står højt på ønskelisten hos landets business-studerende. Det er især de internationale muligheder, der trækker op, fortæller chef for analysehus. Selskabet skal dog passe på med at fremstå for konservativt.
Foto: Katinka Hustad/Polfoto/Arkiv
Foto: Katinka Hustad/Polfoto/Arkiv

Maersk ligger helt i top på de business-studerendes liste over drømmejobs.

Igen i år har analysebureauet Universum spurgt eleverne på landets universiteter og handelshøjskoler, hvor de helst vil arbejde, når de er færdige med studierne.

Og her kommer et job i Maersk ind på tredjepladsen kun overgået af Novo Nordisk og Lego. Den danske rederikoncern er samtidig den eneste virksomhed fra shippingbranchen, der er repræsenteret på listen.

Når Maersk er så eftertragtet, skyldes det, at de studerende ved, hvad virksomheden står for, mener landechef for Universum Jesper Dansholm.

"Mange mennesker har en klar opfattelse af, hvad Maersk er for en arbejdsplads. De har altid haft nogle meget stærke værdier, om hvad det betyder at arbejde for Maersk, der har handlet om prestige og det internationale aspekt," siger han til ShippingWatch.

Han peger på, at det er ikke længere er nok at være en gammel virksomhed med en lang historie, hvis man tiltrække de unge talenter.

Det hjælper, men det er mindst ligeså vigtigt, at selskabets værdisæt matcher tidsånden. Og her kan Maersks konservative dyder måske blive en hæmsko, mener Jesper Dansholm.
 

"Der er sket noget inden for målgruppen af studerende, og det er, at mange af de værdier, som Maersk altid er blevet associeret med, er blevet meget mindre vigtige for de studerende. Der er ikke nogen studerende i dag, der vælger en arbejdsgiver, fordi de har gamle værdier og er prestigefyldte," siger han.

Mens Maersk altså kan blive fravalgt af nogle studerende på grund af sit lidt støvede image, har gruppen til gengæld én stor fordel over flere af konkurrenterne. Koncernen har kontorer i stort set alle verdenshjørner, og det står højt på ønskelisten for de studerende.

"De har formået at beholde deres plads, fordi de vinder på andre parametre, som er blevet vigtige for de studerende nu, og det er deres internationale aspekt. Så egentlig er tiden bare med dem. Når de business-studerende tænker på internationalt miljø og internationale kollegaer, så tænker de på Maersk," siger Jesper Dansholm til ShippingWatch.

Den Danske Maritime Fond afsætter 17 mio til uddannelse

Blue MBA sætter ny rekord i antal studerende

Skolebænken kan være vejen ud af krisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også