Hanjin vil sælge tørlastskibe og ejendomme

Koreanske Hanjin vil rejse 357 mio. dollars ved salg af bl.a. tørlastaktiviteter, mens den gældsramte shippinggruppe skal forhandle med skibsejere om en reduktion i charterkontrakter. Uden lavere priser kommer en gældssanering ikke på tale, lyder det fra kreditorerne.
Der bliver igen åbnet op for en storfusion mellem Hyundai merchant Marine Co. og Hanjin Shipping. | Foto: Lee Jin-man/AP/POLFOTO/arkiv
Der bliver igen åbnet op for en storfusion mellem Hyundai merchant Marine Co. og Hanjin Shipping. | Foto: Lee Jin-man/AP/POLFOTO/arkiv
AF MATHIES HVID TOFT

Forhandel prisen på jeres charter-aftaler ned eller gå konkurs. Sådan lyder det ultimatum, som kriseramte Hanjin Shipping bliver stillet af dets kreditorer.

Hanjin vil ifølge Bloomberg foreslå salg at aktieposter i tørlastaktiviteter og andre enheder samt salg af ejendomme og forskellige rettigheder. I alt vil Hanjin forsøge at rejse 357 mio. dollars. 

Korea Development Bank (KDB red.), der er Hanjins største långiver, afviser al snak om gældssanering og omstrukturering af det store rederi , med mindre rederiet formår at forhandle prisen på dets charter-aftaler ned. Det skriver Korea Times.

"Oven i den drastiske selv-redningsplan, skal rederiet få dets udenlandske redere til at sænke prisen på charter-aftalerne. At få chartergebyret ned er nøglen til Hanjin Shippings overlevelse," siger KDB til Korea Times.

Det er specielt græske skibsejere, som Hanjin skal forhandle en reduktion af charterkontrakter med, men det kan vise sig at blive noget af en udfordring. De globale charter-priser er nemlig allerede blevet mere end halveret siden 2010, skriver Korea Times.

Hanjin Shipping betaler årligt omkring en trillion koreanske won i lejeudgifter af skibe. Det svarer til cirka 5.8 mia. kr..

Politisk fusionspres

Hanjin bliver også presset fra politisk side. Sydkoreas regering lancerede i sidste uge en redningsplan for landets kriseramte shipping-sektor, og samtidig åber landets finansminister, Ryu Jay-Hyeon, atter op for en fusion af landets to største - og begge stærkt nødlidende - rederier, Hanjin Shipping og Hyundai Merchant Marine Co..

Nu ligger Hanjins skæbne i hænderne på kreditorerne 

"Det er ikke en givet, at der skal være to ledende rederier i Sydkorea," siger Ryu Jay-Hyeon til Korea Herald.

Hanjin skal have refinansieret en gæld på 500 mia. won i dette halvår, hvis ikke selskabet skal risikere en konkurs.

Hyundai deja-vu

Hanjins Shippings kattepine minder nu mere og mere om den situation, som Hyundai Merchant også står i. Rederiet begyndte i februar at genforhandle alle dets charter-aftaler for at lindre selskabets økonomiske smerter.

I et brev truede Hyundai helt ekstraordinært alle dets partnere med en mulig konkurs, hvis ikke charter-priserne blev sænket. I brevet stod der bl.a.:

"Vi forudser en restrukturering, hvor alle vores vores partnere vil bidrage med en rimelig andel til genrejsningen af selskabet. Det er vigtigt at forstå, at HMMs økonomiske problemer ikke kan løses gennem en aftale om selskabets forpligtelser. Hvis time charter aftalerne ikke ligeledes bliver beskåret kraftigt, kan selskabet ikke overleve."

Sydkoreas værfter har tomme ordrebøger

Koreanske shippingkæmper skal nedbringe gæld

Koreansk shippingkæmpe truer partnere med kollaps 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også