Ny forskning skal udnytte motorers spildvarme til energi

DTU igangsætter et nyt, stort forskningsprojekt, der skal gøre det muligt at udnytte spildvarme fra dieselolie til ny energi. Danmarks Rederiforening tager mod nyheden med kyshånd.
Foto: PR
Foto: PR
AF MATHIES HVID TOFT

Det skal være slut med at fyre for mågerne, når alverdens rederier sejler gods over havene. Et nyt ph.d. projekt ledet af ph.d.-studerende fra DTU Mekanik Jesper Graa Andreasen går i dybden med at optimere den spildvarme, der generes, når skibsmotorer brænder dieselolie af.

"Teknologien er blandt andet interessant i forbindelse med skibsmotorer. I en skibsmotor går en stor del af energien fra forbrændingen af dieselolien nemlig til spilde som varme, for eksempel som varmetab i udstødningsgassen. Ved at udnytte spildvarmen til elektricitet kan man udnytte olien endnu bedre, end det er tilfældet i dag," lyder det i en pressemeddelelse fra forskningsholdet bag projektet.

Teknologien er ny og hedder ORC, Organic Rankine Cycle. Den fungerer ved, at en arbejdsvæske med et kogepunkt lavere end vand pumpes ind i en kedel, hvor den fordamper, når dieselolien forbrænder. Dampen sender ORC-anlægget gennem en turbine, der producerer ny energi til elektricitet.

Elektriciteten, der bliver produceret i ORC-anlægget, kan eksempelvis bruges til fremdrift af skibet eller levere strøm til selve skibet.

Smil hos Danmarks Rederiforening

Per Winther Christensen, der er teknisk chef hos Danmarks Rederiforening, vender tomlen opad til projektet.

"Det er en god nyhed, og vi kan kun bakke op om projektet. Der findes allerede nogle systemer, der genanvender spildvarme, men der er altid noget at optimere" siger han og fortsætter:

"Det er et område, som stadig har masser af potentiale, så det bliver spændende at se, hvad projektet munder ud i."

Lige nu er Ph. d. studerende Jesper Graa Andreasen på vej til et forskningsophold ved Bayreuth Universitet i Tyskland, hvor han påbegynder forskningen. De første resultater ventes at være klar til i august 2018.

3D-print har lang vej igen i den maritime industri 

ABB samler al sin forskning i shipping i Finland 

DTU Maritime vil booste samarbejdet med industrien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også