Saudi-Arabiens økonomiske kurs vil presse oliepriserne

Saudi-Arabiens intentioner om at reducere national gæld ved at reformere energisektoren vil presse oliepriserne yderligere i 2016 ifølge en række eksperter.
AF RITZAU FINANS

Mandag annoncerede Saudi-Arabien, at landet vil fastholde intentionerne om at reducere national gæld ved at reformere energisektoren, hvilket vil presse oliepriserne yderligere i 2016 ifølge en række eksperter.

Derudover kan verdens største eksportør af olie muligvis se frem til øget konkurrence, da det forventes, at iransk olie vil oversvømme markedet, når sanktionerne mod landet bliver ophævet.

Det skriver Financial Times.

Ifølge analytikerne viser Saudi-Arabiens vedholdenhed, at Opec-lederen de facto er forberedt på at acceptere billigere oliepriser for at holde den amerikanske skiffer-rival i skak, mens markedet stabiliseres i 2016.

"De reagerer på det nuværende lave prisleje, hvis varighed i den grad har overrasket," siger Ole Hansen, råvarestrateg hos Saxo Bank, til Financial Times.

Mandag udtalte Khalid al-Falih, bestyrelsesmedlem i det statsejede olieselskab Saudi Aramco, at Saudi-Arabien, i modsætning til andre, har kapaciteten til at vente på et opsving i markedet.

På trods af at markedet glider i olien har Iran signaleret planer om at øge olieproduktionen med 500.000 tønder om dagen, ligeså snart sanktionerne mod landet ophører.

Olieprisen falder efter iransk udmelding

Nordea: Stigning i oliepris bliver ikke Nordsøens redning 

Olien fortsætter nedtur mandag morgen 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også