Danske redere opruster i Bruxelles

Udnævnelsen af DFDS' adm. direktør Niels Smedegaard som formand for den europæiske rederiforening, får den danske rederiforening til at udvide bemanding i Bruxelles.

Danmarks Rederiforening opruster på sit kontor i Bruxelles i forbindelse med, at DFDS' adm. direktør Niels Smedegaard den 1. januar 2016 overtager formandsposten i den europæiske rederiforening ECSA. Det skriver foreningen på sin hjemmeside.

Tina Juul Vestergaard er ansat som ny EU Policy Advisor på rederiforenings kontor i Bruxelles. Hun kommer en en stilling på foreningens kontor i København.

ECSA: Få styr på svovlkaos nu 

Med ansættelsen af Tina Juul Vestergaard øger Danmarks Rederiforening medarbejdertallet i Bruxelles til fire personer.

”Danmarks Rederiforening har været repræsenteret i Bruxelles i næsten 30 år. Med Tina om bord cementerer vi vores position i Bruxelles som en troværdig og rådgivende repræsentation, og vi sikrer os, at vi er godt forberedt i forbindelse med det kommende danske formandskab i ECSA. Vi ved, at skibsfart vil ligge højt på dagsordenen hos transportkommissær Violeta Bulc de kommende år, hvor en ny søfartspakke bl.a. vil være en del af dagsordenen, og vi ønsker, at denne del af processen skal være en succes for os,” siger Simon C. Bergulf, Director EU Affairs og chef i Rederiforeningens Bruxelles repræsentation.

Niels Smedegaard varmer op som ny ECSA-formand

Niels Smedegaard: Shipping har sovet i timen

Europæiske redere: "Vi har en tendens til at sidde på hænderne" 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også