Containerredere mindsker CO2-udslip med 30 procent på fem år

Arbejdsgruppen af containerredere Clean Cargo Working Group med prominente medlemmer som Maersk Line og MSC har formået samlet set at begrænse deres udslip af CO2 med godt en tredjedel siden 2009, viser ny opgørelse.

I en ny undersøgelse fra containersredernes fælles arbejdsgruppe CCWG (Clean Cargo Working Group) viser beregninger af de nyeste tilgængelige data et fald i udledning af gram CO2-udslip per sejlet kilometer på knap 30 procent i perioden 2009 til 2014.

Undersøgelsen, der er udarbejdet af branchen selv og blev offentliggjort onsdag, viser, at en gennemsnitlig 20-fods container uden kølefunktion i år 2014 udleder 53,4 gram CO2 per tilbagelagt kilometer, mod 58,3 g/km i 2013. Alene på den vigtigste handelsrute mellem Asien til Europa, hvor mange af de nye og mere energieffektive megaskibe sejler, sker der i samme periode et fald fra 43,8 g/CO2 per tilbagelagt kilometer til 37,9 g/CO2 - en forbedring på knap 15 procent.

Læs rapporten her

Af de 24 handelsruter, som CCWG kontinuerligt holder øje med og samler data fra, har kun tre vist en stigning i udledningen, mens en restgruppe har et markant mere svingende udledningsmønster.

Verdenshandel og nye skibe

Årsagen til reduktion skal ifølge rapporten findes flere forskellige steder, men sker øjensynligt blandt andet på grund af øko-skibe og slowsteaming.

"Mens ændringer i sammensætningen af medlemsskaren eller globale handelsvilkår sandsynligvis forklarer en del af resultaterne, finder de jævnt positive forbedringer sted på baggrund af handelsflådens øgede effektivitet og datakvalitet, hvilket begge har direkte fordele for shipping-kunder," står der i rapporten.

Ny bølge af kæmpeskibe presser containerredere frem til 2018 

Rapporten bygger på tal fra mere end 3.000 containerskibe, som er indsendt af medlemmerne af CCWG, herunder tunge medlemmer som Maersk Line, APL, CMA CGM og MSC. CCWG skønner, at medlemmerne tilsammen udgør 80 procent af den samlede containerkapacitet i branchen.

Ny bølge af kæmpeskibe presser containerredere frem til 2018

SeaIntel: Nu rammer de store skibe Asien-Australien 

Her er OECDs anbefalinger om megaskibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også