100 mio kr fra A.P. Møller Fonden sikrer nyt SIMAC

Søfartsskolen SIMAC har modtaget en donation på 100 mio. kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til opførelsen af et helt nyt kompleks på Svendborg Havn. Byggeriet forventes at stå færdigt senest i 2020.

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal muliggør nu med en donation på 100 millioner kroner opførelsen af et helt nyt kompleks til Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) på Svendborg Havn.

”Vi har i flere år arbejdet målrettet mod at kunne realisere vores drøm om et nyt maritimt uddannelsescenter på Svendborg Havn. Vi er meget glade og stolte over, at vores indsats har båret frugt, og at fonden har valgt at tilgodese os med så stort et beløb”, siger SIMACs direktør Jesper Bernhardt.

I en meddelelser skriver skolen, at "der bliver tale om et innovativt og topmoderne kompleks, der vil understøtte udviklingen af maritime kompetencer på højeste internationale niveau, som kan sikre SIMACs førerposition for maritime professions-bacheloruddannelser."

”Vi ser én samlet lokalitet for alle vores aktiviteter som den optimale udvikling for Danmarks stærkeste maritime uddannelsescenter, så vi fortsat skaber de dimittender, erhvervet efterspørger. Uddannelserne er internationalt anerkendte og fuldt ud globalt konkurrencedygtige. Vi kan tiltrække de bedste maritime underviserkompetencer og tilbyde den bredeste maritime ekspertviden. SIMAC er og bliver Danmarks førende maritime uddannelsescenter,” lyder det fra Jesper Bernhardt.

Pengene skal anvendes til at skabe moderne og fremtidssikrede laboratorier, værksteder, undervisningslokaler og studiearbejdspladser, forklarer han.

Byggeriet forventes at stå færdigt i 2019 eller 2020.

Rekordoptag til maritim uddannelse hvor alle får job

Nul ledighed blandt skibsofficerer truer væksten

Shipping-Bachelor kræver igen topkarakter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også