Kommende søofficerer kan næsten være sikre på at komme ud til et job, når de forlader studiet. Dimittendledighed er således nærmest ikke-eksisterende. Det skriver Søfartens Ledere i en artikel i deres fagblad, der udkommer i næste uge. Af de 282 nyuddannede fra fra Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) i 2010 var blot én eller 0,354 pct. ledig i 2012, viser tal fra Danmarks Statistik.

Og så lav en ledighed er meget usædvanlig for lange videregående uddannelser, påpeger Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

"En så lav dimittendledighed, som den, der er på det maritime område, kan enten betyde, at skolerne er utroligt dygtige til at uddanne lige præcis de dimittender, som erhvervet efterspørger, eller at der simpelthen uddannes for få. Hvis det sidste er tilfældet, så er det bare med at åbne for sluserne og optage nogle flere på skolerne – særligt med de konjunkturer, vi har lige nu," siger hun til Søfartens Ledere.

Opadgående lønspiral

Den lave dimittendledighed på de maritime uddannelser bliver af økonomisk vismand og professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, Michael Rosholm, betegnet som en usædvanlig situation:

Officerer er enige i vækstteam-fokus på management 

"Normalt anser vi en dimittendledighed på 0 procent for at være et stort problem. Med så lav en ledighed kan der være tale om en ekstrem mangelsituation, som typisk vil føre til en kraftig opadgående lønspiral, men det kan også skyldes, at den danske uddannelse er bedre end tilsvarende uddannelser i udlandet. Det tyder under alle omstændigheder på, at man godt kunne uddanne nogle flere," siger Michael Rosholm til Søfartens Ledere. Han vil dog ikke uden videre undersøgelser anbefale at uddanne flere.

Større optag nødvendig

Et større optag på uddannelserne er dog nødvendigt, siger Fritz Ganzhorn, adm. direktør for Søfartens ledere, til ShippingWatch. Han kalder situationen med den lave dimittendledighed for 'uhyre interessant' og mener, at den kun sætter yderligere skub i behovet for en debat i erhvervet og dets fremtidige behov.

Ifølge Fritz Ganzhorn bør man kigge på antallet, der kommer ud af uddannelserne, frem for kun at fokusere på optaget.

"Jeg tror, vi er nået dertil nu, hvor man skal vende målsætningen om at rekruttere 200 nye studerende om, så vi fremadrettet skal have et outcome på 200 nye officerer om året. I dag kommer der 200 ind, og så har man et frafald henover studiet," siger han og understreger, at det naturligvis betyder, at der skal lukkes flere ind på uddannelserne.

Der styres for stramt

"Nogle siger, at den lave ledighed er resultat af det, at vi har en kvote og en meget stram styring. Det er selvfølgelig altid flot at kunne vise en stram styring, men vi tror, at vi styrer for stramt her. Det ser vi ikke kun på dimittendledigheden, for vi har også en kæmpe efterspørgsel på den erfarne skibsofficer, og derfor skal vi have flere igennem systemet."

Set i lyset af regeringens vækstinitiativ og forventningen om en jobskabelse på 20.000 i den maritime sektor i løbet af de næste år, så er der fremadrettet brug for en fornyet analyse af behovet i sektoren, hvilket bl.a. kræver at erhvervet sætter sig sammen, mener direktøren.

"Erhvervet er ikke helt enige i, at der kan ske en jobskabelse på 20.000 stillinger i det, som i vækstudspillet primært er den landbaserede maritime industri. Hvis vi skal være med til at give en andel af den jobskabelse på 20.000 nye stillinger over en årrække, så kræver det, at der nu bliver skruet op på gassen på uddannelserne af skibsofficererne - for det tager nogle år at uddanne folk," siger han.

Søfartens Ledere: Beskæftigelse er fokus i 2013 

Søfartens Ledere stævner staten i DIS-sag 

Har vi snart set den sidste dansker på broen?