ShippingWatch

Har vi snart set den sidste dansker på broen?

"Vi oplever stadig en stor efterspørgsel på vores medlemmer og deres arbejdskraft, men bare fordi det er sådan nu, er det jo ikke nogen garanti for, at det forbliver sådan,« siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere.

Selv om det endnu ikke har ført til massive tab af danske skibsføreres job, frygter Søfartens Ledere, at muligheden for at have ikke-EU-borgere på broen er første skridt i en egentlig udfasning af de danske skibsførere.

»Udfasning er måske det rigtige ord at bruge, for på sigt er vi bekymrede for, om der bliver så få skibsførere, at vi bevæger os under den kritiske masse. Indtil videre oplever vi stadig en stor efterspørgsel på vores medlemmer og deres arbejdskraft, men bare fordi det er sådan nu, er det jo ikke nogen garanti for, at det forbliver sådan,« siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere.

I juni sidste år blev det vedtaget, at Søfartsstyrelsen kan give rederierne dispensation fra reglerne om, at kun personer med statsborgerskab i EU må være skibsførere på fartøjer i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). I dag er det muligt at have personer fra tredje-lande på broen, så længe at 60 pct. af skibene registreret i DIS føres af en dansker eller europæer.

Den kritiske masse, Fritz Ganzhorn omtaler, er den mængde af skibsførere, der er behov for, for at de kan være en resurse for hele det blå Danmark og opretholde Danmark som en maritim nation.

»Der er behov for, at vi ser en vækst i antallet af danske skibsofficerer, fordi der efterhånden kommer flere og flere virksomheder, der efterspørger vores medlemmers arbejde. Det betyder, at mængden af skibførerjob øges, men de er ikke nødvendigvis danske. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at vi bare vedligeholder det numeriske antal danskere, som sejler i handelsflåden,« siger Fritz Ganzhorn.

Vi vælger efter evne

Torm er et eksempel på et rederi, der i stor stil bruger officerer med nationalitet uden for EU. Torm har fået flest dispensationer fra nationalitetsreglerne i DIS. Det er primært på grund af overtagelsen af OMI Corporation i 2007 og dermed overtagelse af udenlandske besætninger, men det er også udtryk for en HR-filosofi i Torm. Det siger Tommy Olofsen, Head of Marine, HR i Torm.

 

»Vi er transnationale, og vi styrer basalt set efter evner og performance i stedet for nationalitet. Centrale ord i vores grundholdning er equality, fairness og transparency. Vi mener ikke, at dét lever op til grundholdningen at vælge en person med det rigtige pas i stedet for de rigtige evner,« siger Tommy Olofsen.

Udover danske søfolk fokuserer Torm på at bruge tre andre befolkningsgrupper. Det drejer sig om kroatere, indere og filippinere. Torm har udvalgt tre lande for at sørge for et nationalt sammenhold blandt søfolkene, når de ikke er af sted. Om bord på skibene har Torm nemlig opdaget, at det bedst kan svare sig at blande besætningerne.

Torm er blevet filippinsk storspiller med skibsofficerer  

»Vi får højere performance, når vi mikser besætningerne. Jeg tror, det skyldes, at hvis du har et skib med dansk eller filippinsk besætning, bliver skibet drevet ud fra det lands kultur. Hvis du blander nationaliteterne, bliver det drevet ud fra rederiets kultur,« siger Tommy Olofsen.

Han lægger dog ikke skjul på, at der også er en omkostningsforskel på at have danske og udenlandske skibsførere ansat, og det også er en faktor, at det er svært at finde tilstrækkeligt mange danske søfolk, fordi der er så lav arbejdsløshed. Han mener dog ikke, at man kan anklage Torm for at nedprioritere det blå Danmark, fordi rederiet bruger udenlandske skibsførere.

»Vi har lidt over 100 danske kadetter lige nu, og vi sikrer dem sejlads efter uddannelsen. Så vi støtter op om det blå Danmark. Vi mener bare ikke, at det handler om at ansætte alle danske søfolk, men om at sikre den langsigtede tilførsel af talent i det blå Danmark i uddannelsen,« siger Tommy Olofsen.

Specialrederier holder sig til danske skibsførere

Hvis man kigger på listen over dispensationer, som Søfartsstyrelsen har givet, er det primært de større linjerederier og ikke specialrederier, der er til stede.

I sikkerhedsrederiet Esvagt har man valgt at holde sig til danske besætninger og således også danske skibsførere. Rederiets direktør, Søren Nørgaard Thomsen, mener, at der er et mønster i, hvilke rederier der gør brug af udenlandske skibsførere.

»Det er typisk specialrederier, der har en større andel af danske søfolk end mere traditionelle rederier. Det er fordi, vi kigger efter specialkompetencer, som vi har fundet i danske søfolk. Dermed ikke sagt, at andre nationaliteter ikke får de samme kompetencer på et senere tidspunkt, det får de helt sikkert. Så er det set med danske øjne vigtigt, at danske søfolk fortsætter med at uddanne sig og udvikle netop disse kompetencer,« siger Søren Nørgaard Thomsen.

 

Artiklen er en del af ShippingWatchs nye magasin.

Læs hele magasinet her:

Kinesiske officerer i danske rederier 

Ole Sohn: Nationalitetskravet bliver 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste artikler på ShippingWatch

Myndighed har anket dom over krænkelsesdømt Maersk-kaptajn, logistikoncernen DSV vokser kraftigt i Sydamerika, Europas behov for kul åbner nyt marked for tørlast, og Maersk Broker erklærer sig parat til vækst inden for tank.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs