Aktiekollaps i Kina skaber ny usikkerhed i shipping

Opbremsningen i væksten i Kina synes at være en del af forklaringen på det største kursfald i Shanghai-indekset siden februar 2007, som den kinesiske børs oplevede mandag.
Foto: Georg Hammerstein/POLFOTO/ARKIV
Foto: Georg Hammerstein/POLFOTO/ARKIV
AF RITZAU FINANS OG SHIPPINGWATCH

Værdien af aktierne på de kinesiske børser er dykket yderligere mandag i et fald, som er det største siden før finanskrisen. Det toneangivende Shanghai Composite er lukket med et minus på 8,5 procent, hvoraf langt størstedelen af nedturen satte ind i den sidste times handel. Det er det største fald for Shanghai-indekset siden februar 2007, skriver Ritzau Finans.

En del af forklaringen på den massive finansielle uro synes bl.a. at være en forstærket tvivl om den økonomiske udvikling i Kina, som især de i forvejen yderst trængte tørlastrederier må skele til med ubehag. De kinesiske aktører har igen fokus på opbremsningen i væksten. Hvor fredagen bød på skuffende lave PMI-tal, er det mandag et fald i den kinesiske industris overskud på 0,3 pct. i juni, som bekymrer.

Børsfaldet begyndte i midten af juni og den norske makroøkonom Ole André Kjennerud fra DNB Markets er bekymret for de underliggende problemer i Kinas økonomi.

Bobler og ubalance

"Normalt er der ikke de store afledte effekter fra aktiemarkedet til realøkonomien. Men i Kina er der underliggende problemer med bobler og markeder i ubalance, og det er noget, som vil påvirke resten af verdensøkonomien," siger han til NTB.

Dermed ser uroen ud til igen at være blusset op.

Den prægede handlen i slutningen af juni og helt frem til 8. juli, hvor myndighederne skred ind for at sætte en stopper for de styrtdykkende kurser.

Kinesiske myndigheder har kastet mange ressourcer efter at standse børsfaldet. Derfor mener Kjennerud, at mandagens fald er noget særligt.

"Vi ved ikke, hvem der har solgt, fordi en meget stor del af det, som er sket, er, at statslige aktører har købt aktier for at stabilisere markedet.

"Faldet viser enten, at investorerne - de statslige aktører - har fået ny besked på, at de ikke har fået midler til at fortsætte med at købe, eller at de har trodset myndighedernes dessiner, siger han.

Kina ved at trække den sidste luft ud af tørlastrederne 

Kinas handel med udlandet faldt med næsten syv procent i første halvår efter en turbulent periode for industrien.

Det er de små kinesiske investorer, der går i panik, vurderer Amy Yuan Zhuang, senioranalytiker i Nordea, over for Ritzau Finans. Men også store investorer, der handler i strid med loven og en regering i Beijing, der tester markedet, kan spille ind.

Regeringen i Beijing strammede lovgivningen omkring aktiehandel i januar. Og selv om nogle af tiltagene blev rullet tilbage igen i juni, har investorer i Kina stadig ikke lov til at sælge aktier, hvis de har mere end 5 pct. af en virksomheds aktier.

"Så det må i første omgang være de små investorer, der sælger. De har set, at over de seneste to uger er aktieindekset steget pænt. Så de kan vurdere, at det er nu, de kan få det bedste udbytte eller lide det mindste tab. Det kan forklare noget af salget blandt de små investorer. En anden årsag kan være, at Beijing i fredags kom med ændrede krav til at tage lån for at investere i aktier. At regeringen nu måske igen strammer op, kan også være noget, der bekymrer de små aktionærer," vurderer Amy Y. Zhuang over for Ritzau Finans.

Morgan Stanley: Kina er største risikofaktor for global vækst  

Kinesisk aktiedrat er dårligt nyt for tørlastrederne 

Fearnley: Tørlastværdier rasler ned 

Shipping øjner vækst fra drilsk verdensøkonomi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også