Kina overvejer nye miljøkrav til shipping

En udtalelse fra det kinesiske miljøministerium mandag indikerer, at Kina kan være på vej med nye krav til skibsfarten i myndighedernes kamp for at reducere den massive forurening i landet.
Foto: Georg Hammerstein/POLFOTO/ARKIV
Foto: Georg Hammerstein/POLFOTO/ARKIV

Myndighederne i Kina kan være på vej med ny lovgivning og krav til renere brændstof, der skal reducere forureningen fra skibsfarten. Det oplyste det kinesiske miljøministerium i en udtalelse mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

"Forureningen fra skibe bliver mere og mere tydelig," fremgår det af en  udtalelse fra ministeriet, der falder i tråd med det voksende offentlige pres, som regeringen i Beijing er under for at mindske den massive forurening mange steder i Kina efter flere års voksende produktion i landet.

Mens Europa og USA har indført krav om anvendelse af lavsvovlholdigt brændstof i kystnære områder er skibsfarten i Asien hidtil gået fri af tilsvarende krav.

I oktober sidste år anslog en amerikanske miljøorganisation, at et enkelt containerskib langs Kinas kyst forurener ligeså meget som 500.000 kinesiske lastbiler gør dagligt.

Ifølge en opgørelse fra det kinesiske miljøministerium havde Kina ved udgangen af 2013 i alt 172.600 skibe.

Lav oliepris får kinesiske redere til at droppe LNG 

Avis: Svovlregler i Hongkong trækker ud 

Kinesisk storhavns svovlplan forsinket 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også