Japansk eksportboom sikrer største overskud i syv år

En stærk eksport af biler og elektronik kombineret med lavere oliepriser har udløst de bedste japanske handelstal i flere år.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine
J

Japan kan notere sig det største betalings-overskud i syv år i marts, hvor en markant stigning i eksporten på baggrund af en stærk eksport af biler og elektronik, kombineret med lavere oliepriser, gav anledning til de bedste japanske handelstal i tre år.

Overskuddet på de løbende poster i sæsonkorrigerede tal løb op i 2066,3 mia.yen i marts ifølge den ny statistik fra Japans finansministerium. Analytikere havde ventet et overskud på 1358 mia. yen, mens overskuddet måneden før var på 603,5 mia. yen.

"De løbende poster er i bedring for alle aspekter. Det er absolut positivt for økonomien, da det betyder, at Japan akkumulerer velstand fra udlandet," siger økonom Minoru Nogimori fra Nomura Holdings i Tokyo til Bloomberg News.

I ikke-sæsonkorrigerede tal var overskuddet i marts på 2795,3 mia. yen i forhold til et overskud på 1440,1 mia. yen måneden før.

Analytikere havde ventet et overskud på 2061,3 mia. yen ifølge en Bloomberg prognose.

Blandede signaler fra japanske redere 

Mitsui investerer milliarder i LNG-skibe  

Prisaftaler koster K Line 54 mio USD  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også