Søfartsminister: Britisk shipping er under pres

Den britiske transportminister John Haynes efterlyser langt større samarbejde mellem regering og den maritime industri. Storbritannien er ifølge ham under pres som maritimt centrum.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

Flere europæiske nationer ønsker at ligge nummer et på shipping, og ifølge den britiske minister for shipping og havne, John Hayes, er Storbritannien under pres fra omverden og risikerer at miste grebet som maritimt centrum.

Derfor vil han nu have industrien og regeringen til at arbejde endnu mere sammen for at sætte shipping på dagsordnen, skriver Seatrade Global. Storbritannien råber ikke "højt nok", og det er et problem med det stigende pres på industrien fra udlandet, når "konkurrencen fra andre lande bliver sværere og sværere", sagde han ifølge mediet i en tale for nylig.

"I dag er Storbritannien stadig hjemsted for en blomstrende, dynamisk og innovativ maritim sektor, der støtter den britiske handel og økonomien," siger han ifølge Seatrade Global.

Men for at bevare det, er der brug for flere initiativer. John Hayes oprullede forskellige punkter. For det første skal industrien have en stærkere profil i det offentlige rum. For det andet skal Storbritannien være bedre til at tiltrække udenlandske selskaber.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"For det tredje, jeg lovede jo at være ærlig, skal regeringen være endnu bedre til at samarbejde."

For nylig viste en opgørelse, at den britisk-flagede handelsflåde har oplevet en tilbagegang på 27 procent målt på samlet dødvægt, dwt, siden 2009. Dette skal ses i forhold til en overordnet vækst i den globale handelsflåde på 34 procent i samme periode.

Og det er ikke første gang, ministeren forsøger at skabe mere interesse for sektoren. I november lancerede regeringen et omfattende studie, der netop skal kortlægge den britiske shippingklynge, vurdere udfordringer og muligheder for de forskellige sektorer, og hvilke barrierer der er for yderligere vækst. Ifølge planen skal studiet været færdig til sommer 2015.

Det er ikke kun Storbritannien, der ønsker at være i toppen blandt maritime nationer. Det samme arbejder både den danske og norske regering på, hvor den danske for to år siden lancerede en vækstplan for det maritime erhverv, mens den norske er på vej med en.

Endnu en europæisk nation vil være maritim spydspids 

Redere: Danmark er et hanefjed foran Norge

Sådan vil Norge vinde konkurrencen på havet 

Norske redere vil have dansk nettolønsordning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også