Danmark får maritime rådgivere i Ghana og Kina

Som led i regeringens vækstplan for "Det Blå Danmark" bliver der nu ansat rådgivere i Kina og Ghana, der kan hjælpe danske maritime virksomheder, der gerne vil etablere sig i landene.

Hjælpen til danske maritime virksomheder i udlandet skal være endnu større. Derfor vil der i løbet af 2015 blive ansat en maritim rådgiver i Ghana og i Kina.

Det fremgår af et notat fra Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor ministeriet følger op på den igangværende vækstplan for "Det Blå Danmark," der blev igangsat i 2012, og som nu skal afløses af en ny vækstplan.

Rådgivning af danske virksomheder i udlandet er i forvejen i gang på den måde, at der allerede er ansat en maritim rådgiver på den danske ambassade i Washington, samt i Bruxelles og London.

Samtidig har regeringen forsøgt at styrke samarbejdet på shipping, offshore og maritime leverandører med flere lande ved at indgå samarbejdsaftaler med Singapore, Brasilien, Sydkorea og Kina.

Status på vækstplanen: To nye shippingvirksomheder til Danmark 

Shipping del af ny dansk strategi for USA 

Danmarks maritime hold i udlandet på plads  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også