Shipping del af ny dansk strategi for USA

Eksportrådet har shipping som et af fokusområderne i en række nye vækstinitiativer i USA.

Danske rederier er allerede godt placeret i forhold til det amerikanske marked, men det skal nu styrkes yderligere, og shipping er en del af en ny plan med 23 vækstinitiativer i USA, som Eksportrådet under Udenrigsministeriet har lanceret.

I dag sælger danske rederier ifølge Rederiforeningen tjenesteydelser til amerikanske kunder for over 50 mia. kr. om året. Og selvom det amerikanske Jones Act sætter en stopper for, at udenlandske rederier kan konkurrere på transporten mellem amerikanske havne, så står danske redere stærkt på amerikansk import og eksport. Og potentialet i den amerikanske økonomi skal udnyttes endnu bedre, hvilket initiativet skal understøtte.

"USA er på vej frem igen og er et stort og meget interessant marked for danske rederier. Det er derfor positivt med politisk fokus i form af en strategi," siger afdelingschef i Danmarks Rederiforening Jacob K. Clasen i en meddelelse.

Af rapporten fra Udenrigsministeriet fremgår det, at infrastrukturprojekter i USA indtil nu har været underdrejede på grund af begrænsede midler, herunder havne og terminaler.

"Såfremt der kommer gang i disse projekter, vil der for en række danske virksomheder være mulighed for at levere løsninger."

Rapporten lægger i første omgang op til at kortlægge nye muligheder på shippingområdet på det amerikanske marked:

"(...) herunder for udbygning af havne og terminaler og inden for transport af energi. Desuden skal de danske kompetencer på shipping-området og Det Blå Danmark markedsføres i USA."

Se hele rapporten her

En af brikkerne vil være Ida Bo Jørgensen, der er ny maritim attaché på ambassaden i Washington og bl.a. skal følge den politiske udvikling i Nordamerika og pleje de danske interesser.

Danmarks maritime hold i udlandet på plads 

Hun skal pleje de maritime interesser i Nordamerika 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også