Græsk regering ventes at undgå sammenstød med shipping

Grækenlands nye regering ser ud til at ville undgå et sammenstød med landets shippingmagnater om skat. Samtidig kommer man kineserne i møde efter skarp udmelding om havnen i Piraeus.
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Foto: /ritzau/Thomas Borberg

Den græske shippingindustri kan med al sandsynlighed ånde lettet op, når det kommer til skatteforholdene for industrien. Den nye regering med det venstreorienterede parti Syriza i spidsen har ellers har varslet et opgør med netop søfarten, men økonomiministeren George Stathakis har for nylig sagt:

"Vi er her for at løse problemer, ikke for at skabe nye."

"Der bliver en dialog, diskussion og vi vil finde den bedst mulige løsning," sagde han under overtagelsen af ministeriet for søfarten ifølge Ritzau.

Symeon Pariaros, adm. direktør for shippingselskabet Euroseas, der er noteret på børsen i New York, men drives fra Athen, var ikke nervøs for, at den nye regering ville lave store forandringer for industrien.

"Min fornemmelse er, at vi ikke vil se noget dramatisk de næste måneder," sagde han til Reuters efter et møde mellem Syriza og de græske rederes organisation.

"Jeg tror ikke, at selv denne venstreorienterede regering vil turde at sætte en så vigtig industri i landet over styr."

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Alligevel har Syriza varslet ændringer på shippingfronten, hvor man gik i clinch med det storstilede projekt i storhavnen i Piraeus, som kinesiske Cosoco har arbejdet hårdt på. Faktisk ville man skrinlægge planerne om at sælge to tredjedele af havnen, lød det. En udmelding, der skabte bekymring hos de kinesiske myndigheder.

"Vi vil spørge den græske regering om at beskytte de juridiske interesser fra kinesiske selskaber i Grækenland, inklusiv Cosco," sagde en talsperson fra det kinesiske handelsministerium ifølge Seatrade Global.

Efterfølgende har der været møder mellem den græske økonomiminister og repræsentanter fra den kinesiske ambassade i Athen. Efter mødet udtalte shippingministeriet, at mødet "bekræftede de fælles interesser om at højne forbindelserne mellem Grækenland og Kina på flere niveauer", med en aftale om at "fremme en konstruktiv dialog for at styrke samarbejdet," lød det ifølge Seatrade Global.

Om den nye regering sagde chefanalytiker i Bimco Peter Sand til ShippingWatch:

"Jeg har ingen kommentarer til deres specifikke partiprogram, men forholder mig til de globale vilkår for en fornuftig industri. Shipping er sådan indrettet, at man kan drive skibene derhen, hvor man vil. Vores erfaring er, at uanset hvilke meldinger om markant ændrede rammevilkår, politikere kommer med, så ender det med, at de opnår en forståelse for branchens vilkår, og hvad der kan gennemføres med effekt frem for uden," sagde han.

Ny græsk regering vil stoppe salg af Piraeus 

Maersk Hellas: "Vi har ikke tabt én euro i Grækenland" 

Bimco: Ingen græsk paladsrevolution 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu