Stena RoRo går nu ligesom flere andre operatører med på scrubber-teknologien og har bestilt to såkaldte åbne scrubbere hos leverandøren CR Ocean Engineering, skriver selskabet. De to systemer skal sikre, at Stena RoRo med skibet Forerunner kan leve op til de nye svovlkrav, der netop er trådt i kraft i Nordeuropa.

Stena RoRo er en del af den svenske Stena-koncern, der også driver færgerederiet Stena Line. Her har man ikke valgt scrubber-løsningen, men er i stedet gået sammen med finske Wärtsilä om at konvertere et skib til at kunne sejle på methanol. Projektet begynder i denne måned.

Kontrakten om scrubbere til Stena RoRo får leverandøren CR Ocean Engineering til at tro på gennembruddet til den maritime industri, siger COO Nick Confuorto i meddelelsen.

"Vi er overbevist om, at scrubbere vil blive den mest udbredte alternative løsning til brændstof med lavt svovlindhold i hele verden. Vi vil være en vigtig aktør i det marine marked for scrubbere, som vi har været i det industrielle marked siden 1950'erne," siger han.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

DFDS og Finnlines har også valgt at investere i scrubbere med udsigten til svovlreglerne i Nordeuropa. Her er der ikke tale om ét skib, men et større antal i flåden, og Finnlines har i 2014 investeret 65 mio. euro i at retrofitte rederiets færger, fortalte CEO Emanuele Grimaldi til ShippingWatch for nylig. Ifølge ham vil RoRo - og passagermarkedet splittes i to som følge af de nye regler.

Wärtsilä: ECA-udvikling har overrasket 

"Operatører, der ejer unge, store skibe og har finansielle ressourcer, vil fremstå som mere konkurrencedygtige, de vil være i stand til at undgå at bruge dyrt brændstof, de vil være konkurrencedygtige og de vil tiltrække trafik," sagde han.

DFDS var formentlig en af de første til for alvor at gå i gang med scrubberinvesteringerne. I 2013 brugte rederiet 100 mio. kroner på tre skibe og har i 2014 installeret scrubbere på yderligere otte skibe for 300 mio. kroner. CEO Niels Smedegaard har peget på, at en samlet investering på 750 mio. kroner kan komme på tale, hvis rederiet beslutter at installere teknologien på de skibe, hvor det er teknisk muligt.

Her er Wärtsiläs tre pejlemærker 

Så er det nu - svovlkrav i morgen 

Tallink: Nej tak til scrubbere 

ExxonMobil på vej med nye ECA-zone brændstoffer