Nakilat: LNG bliver løsningen på svovlkrav

20 dage til svovlkrav: LNG-rederiet Nakilat tror på, at ECA-zonernes indførsel vil føre til, at rederierne køber mere LNG. Det skriver Sustainable Shipping.
LNG-terminal i Rotterdam
LNG-terminal i Rotterdam

Når ECA-zonerne indføres, vil rederierne gå efter LNG til deres skibe. Det tror i hvert fald Qatar-tankrederiet Nakilat, skriver Sustaianble Shipping.

Nakilat er en del af Qatar Transport, som den store Qatar-baserede rederigruppe Milaha har en andel i. Rederiet er et LNG-rederi og har på den måde også selv interesse i, at LNG slår igennem som rederiernes foretrukne løsning på svovlkravene.

"Med svovlreguleringernes ikrafttræden 1. januar 2015, er LNG som marinefuel kommet i front. LNG er altid blevet håndteret af specialdesignede skibe og af kvalificeret, erfarent og specialtrænet mandskab, og deraf den eksemplariske sikkerhedshistorie opnået gennem de 50 år, hvor LNG har eksisteret," har Samir Bailouni, flådedirektør i Nakilat, udtalt ifølge Sustainable Shipping.

Nakilats værftsdel Nakilat-Keppel Offshore Marine har i november underskrevet et memorandum of understanding med DNV GL om at gøre opmærksom på LNG som marinebrændstof.

LNG er et af de brændstoffer, som skibe kan bruge for at sænke deres udledninger af svovl til 0,1 pct., som der kræves i ECA-zonerne ved Nordamerika og Nordeuropa. Marinegasolie MGO er en anden mulighed, ligesom der findes en række lavsvovlholdige brændstoffer på markedet, og nye er under udvikling.

Medie: Marinegasolie vinder over lavsvovlsfuel 

Stena Line: Røde tal for samtlige 23 færgeruter 

Amerikansk bunkerselskab vil ind i lavsvovlsfuel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også