IMF: Lav oliepris er godt nyt for verdensøkonomien

Mens mange olieselskaber lider under det nuværende dyk i prisen på olie, så er det markante prisfald set i et bredt perspektiv godt nyt for den globale økonomi.
Foto: Susan Walsh/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Susan Walsh/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Mens mange olieselskaber lider under det nuværende dyk i prisen på olie, så er det markante prisfald set i et bredt perspektiv godt nyt for den globale økonomi.

Det vurderer Den Internationale Valutafond (IMF), efter at det siden juni er blevet væsentligt billigere at købe olie.

"Der vil være vindere og tabere, men nettoeffekten er positiv for den globale økonomi," siger IMF's topchef, Christine Lagarde.

Prisen på olie er faldet omkring 30 procent siden juni på grund af et stigende udbud og vigende efterspørgsel.

Det er ikke blot oliebranchen og olieafhængige lande, der mærker konsekvensen. Selskaber inden for alternativ energi som eksempelvis den danske vindmølleproducent Vestas er på aktiemarkedet også ramt af den lave oliepris, som umiddelbart gør det mindre attraktivt at investere i grøn energi.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Til gengæld kan prisfaldet komme private forbrugere og virksomheder til gode i form af lavere el-regninger.

"Der vil sandsynligvis (på grund af den lave oliepris, red.) blive tale om yderligere 0,8 procent vækst for størstedelen af de udviklede økonomier, fordi de alle importerer olie, hvad enten man ser på USA, Japan, særligt Europa ... og Kina," siger Christine Lagarde.

Hun påpeger samtidig, at nogle af de olieeksporterende lande til dels selv er skyld i, at olieprisen fortsat er lav. Blandt andet Saudi-Arabien har ikke ønsket at mindske produktionen af råolie for at få hævet priserne.

Landet, der er verdens største olieeksportør, er ikke så følsomt over for svingende oliepriser som mindre olienationer som Venezuela og Iran.

Faldende oliepris kompenserer for svovlkrav i DFDS 

Olieprisen sender offshore-aktier i frit fald i Oslo 

Olien i dørken mens produktionskrig raser 

Her er kurven der ryster olieindustrien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også