Dårligt nyt for shipping fra G20 og Japan

Efter weekendens stormøde i Australien mellem G20-landene er Japan gået i recession, og britiske Cameron advarer om risiko for europæisk nedsmeltning. Samtidig forpligtiger landene sig til at øge global vækst.
Foto: Port of Houston Authority
Foto: Port of Houston Authority
AF RITZAU FINANS OG KATRINE GRØNVALD RAUN

Mens lederne fra landene i G20 i weekenden mødtes i Brisbane, Australien, for at diskutere vækst og arbejdspladser, sank Japan tilbage i recession i tredje, mens britiske David Cameron advarer om nedsmeltning i Europa. En udvikling, der ikke tyder godt for shipping.

Det uventede fald i Japans bruttonationalproduktet (BNP) i sidste kvartal kommer samtidig med, at den japanske økonomi kæmper for at ryste virkningen af en aprils momsforhøjelse af sig, og den uventede negative udvikling kan få premierminister Shinzo Abe til at udskyde endnu en forhøjelsen af omsætningsafgiften, som ellers var estimeret til at ramme de japanske forbrugere næste år.

Samtidig peger den britiske regeringschef, at der i denne tid sker et faretruende tilbagefald i retning mod ustabilitet og usikkerhed, og det udgør en reel risiko for den britiske økonomi. Opbremsningen i eurozonen påvirker allerede briterne og den britiske eksport negativt, lyder det.

"Eurozonen balancerer på kanten af en mulig tredje recession med høj arbejdsløshed, faldende vækst og en reel risiko for faldende priser," skriver Cameron ifølge Ritzau.

Derfor er det nødvendigt med handling, og toplederne i G20 forpligtigede sig under mødet til at øge landenes samlede økonomiske vækst med yderligere 2,1 procentpoint over de næste fem år.

Det oplyser G20-landene med den australske vært, premierminister Tony Abbott, i spidsen ved et pressemøde søndag.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"Det har været en weekend med resultater, hvor vi har opnået meget. Jeg er overbevist om, at G20 er gået et gear op. Vi reagerer ikke på begivenheder og udviklinger - vi sætter en dagsorden med vækst," siger Abbott.

"Vi har set samarbejde, ansvarlighed og konkrete planer. Jeg er sikker på, at verdens økonomier, verdens lande og mennesker verden over fremover vil få det bedre på grund af denne weekend."

"Det forventer verden, og det kræver vores befolkninger. Vi har nu vist, at regeringer kan arbejde sammen og skabe resultater. Vi skal og kan gøre det bedre og skabe flere job," siger han.

Tony Abbott har i løbet af weekenden stået stejlt på, at økonomisk vækst var det vigtigste punkt på mødets dagsorden frem for klimaforandringer.

Dog har klimaspørgsmålet og krisen i Ukraine fyldt meget i diskussionerne mellem verdenslederne.

Oliekrise varsler hårdt 2015 for danske underleverandører 

I en fælles meddelelse meddeler G20-landene, at de har fokus på klimaet og udledningen af drivhusgasser.

"Vi støtter en stærk og effektiv indsats for at imødegå klimaforandringerne," lyder det.

Samtidig bakker landene i erklæringen op om den finansielle støtte til fonden Green Climate Fund, som både USA og Japan har forpligtet sig til at betale milliarder til.

Verdenslederne har også i weekenden aftalt at stå sammen om at slå ned på skatteunddragelse og korruption. Parallelt med det skal finansielle institutioner støttes for at undgå en gentagelsen af finanskrisen i 2008, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ved pressemødet oplyser Tony Abbott yderligere, at Kina bliver vært for G20-topmødet i 2016.

2014 skulle have været så godt for tørlastrederierne... 

DNB Markets: Oliegevinst trækker Maersk Line op  

Nye vækst-tal fra EU slukker håb om optur

Prischok ryster ikke BP-chefen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også