Norske Eidesvik skærer i skandinaviske ansatte

Udfordrende markedsforhold får det norske offshore-rederi Eidesvik til at ændre bemandingen, hvilket koster 50-70 skandinaviske ansatte jobbet.
Foto: Eidesvik
Foto: Eidesvik

Markedsforholdene for selskaber i olieindustrien er langt fra optimale for tiden med lavere investeringer og det markante fald i olieprisen. Det får nu det norske offshore-rederi Eidesvik til at ændre i bemandingen de næste par måneder, hvilket koster mellem 50-70 skandinaviske ansatte jobbet.

Det oplyser selskabet i en meddelelse og understreger, at man fortsat vil have op mod 400 ansatte fra den skandinaviske klynge.

"Baggrunden for denne beslutning skyldes primært udfordrende markedsforhold inden for seismik med to af vores skibe i lagt op samt generelt udfordrende markedsforhold inden for de segmenter, vi ellers operer i," skriver rederiet.

Eidesvik peger på øgede omkostninger samt den norske refusionordning som årsag til udviklingen. Her mener man, at ordningen har svækket de norske søfolks konkurrenceevne, hvilket også er en prioriteret sag for den norske rederiforening af få ændret på.

Fremgang for norske Siem Offshore 

Tilbage i 1800-tallet blev kimen til rederiet lagt med fiskebåde, som i løbet af flere generationer blev motoriseret og effektiviseret, og da offshorebølgen i 70'erne tog fart, gik Eidesvik-familien med. Sammen med andre rederier etablerede man et samarbejde for at kunne stå model til den stærke konkurrence, og i slutningen af 1970 købte selskabet det nybyggede supply-skib Viking Boy.

I dag arbejder Eidesvik både inden for supply, hvor man i mange år har samarbejdet med Statoil og har en flåde på ti supplyskibe til platforme (PSV'er), fem Subsea-skibe og 12 skibe til at arbejde inden for seismik.

Western Bulk ud med underskud på 24,5 mio USD 

Olieindustriens bakgear rammer leverandører 

Statoil venter gigant-indtjening på Johan Sverdrup 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også