Olieindustriens bakgear rammer leverandører

I løbet af 2014 har de store olieselskaber droslet væsentligt ned på investeringerne. Udviklingen kan mærkes hos de danske underleverandører.

Det markante fald i olieprisen og ikke mindst faldet i investeringer hos de store olieselskaber begynder at kunne mærkes hos den danske klynge af underleverandører til branchen, skriver Børsen.

Torben Andersen, der er adm. direktør i Esbjerg-selskabet SubC, mærker nu udviklingen:

"Vi er bekymrede og kan allerede nu se, at dette fører til stort set ingen vækst i 2015," siger han til Børsen.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Også hos Semco Maritime afskedigede man i sidste uge 44 ansatte for at tilpasse organisationen den nye situation på markederne, forklarede HR-direktør Jens Holm-Nielsen ShippingWatch.

Semco Maritime gennemfører afskedigelser 

Hos Rambøll Olie og Gas har man måtte tage konsekvensen på det norske marked, som selskabet ellers har haft stor tiltro til. Her har Rambøll Olie og Gas ifølge Børsen fyret hver tiende ansatte for at håndtere nedturen. I august sagde direktør for Rambøll Olie og Gas John Sørensen til ShippingWatch:

"Vi har udfordringer i Norge, og vi kan godt mærke, at den norske oliesektor er lidt nedkølet i forhold til, hvordan det traditionelt har været. Vi håber, at det bare er nogle skvulp i et ellers godt marked," sagde han og tilføjede:

"I begyndelsen tog vi det som en fordel, fordi mange af selskaberne havde brug for os til særlige ingeniøropgaver, som de for eksempel skulle have lavet i forbindelse med besparelser på ubemandede platforme. Men der er ikke så meget volumen i de projekter, og det har ført til, at vi faktisk har måttet reducere staben i Norge. Det er forhåbentlig noget, vi kan rette op på om et år."

Dong: Lav oliepris kan blive et problem 

Pessimistisk olieanalytiker fik ret og nedjusterer igen 

Shipping sparer 103,5 mio USD dagligt på olieprisfald 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også