Maersk-chef skal rådgive FN om bæredygtig transport

Morten Engelstoft, CEO for Maersk Gruppens femte forretningsområde Services & Other Shipping, er blevet udpeget til ny højt profileret gruppe i FN.
Foto: Maersk
Foto: Maersk

Morten Engelstoft, CEO i Maersks forretningsområde Services and Other Shipping, er af FN's generalsekretær Ban Ki-moon blevet udpeget som medlem af en såkaldt High-Level Advisory Group for bæredygtig transport.

Gruppen, der tæller 12 medlemmer og er etableret for en treårig periode, skal komme med anbefalinger om fremme af bæredygtige transportsystemer både globalt, nationalt, lokalt og inden for forskellige sektorer.

Morten Engelstoft udpeger CO2-reduktionen som en af sine topprioriteter.

"Der er et behov for at fremme ensartede globale vilkår for shippingsektorens udledning af CO2, der bør formuleres klart i IMO," siger Morten Engelstoft i en nyhed fra Maersk.

Han understreger samtidig behovet for gennemsigtighed i målinger af CO2-udledningen på tværs af alle transportformer for også at udpege behov for investeringer i infrastruktur.

"Søtransport er i mange tilfælde den mest CO2-effektive transportform, vi kender i dag," siger Morten Engelstoft.

Maersk bekymret over søfartens overholdelse af miljøregler 

Grønt partnerskab har søgt om støtte 

Miljøchef skifter job i Maersk Line 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også