Organisationer forsøger at udskyde svovlkrav

Flere rederorganisationer og rederier forsøger at få udskudt det faktum, at svovlkravene i ECA-zonerne skal indføres 1. januar næste år.
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals

Rederne har af flere omgange værget og beklaget sig over de krav, som der stilles til skibes udledninger af svovl fra 1. januar næste år. Og nu forsøger flere organisationer og redere at udskyde de svovl-zoner, som skal indføres næste år - ECA-områderne.

Det er 19 britiske underskrivere heriblandt fra UK Chamber of Shipping, CMA-CGM, Carnival UK, P&O Ferries og den britiske del af Stena Line UK, som opponerer mod svovlkravene særligt rettet mod de britiske.

"Når europæisk shipping skifter til lavsvovlholdigt brændstof, vil omkostningerne stige med op til 30 pct. for passagerer og gods," skriver rederne i et brev til EU ifølge Sustainable Shipping.

"EU's nye regulationer træder i kraft i janar 2015. Rapporterer fra flere instanser, herunder Regeringen, hævder, at skiftet til lavsvovlholdigt brændstof kan føre til tab af 2000 britiske job, tusind flere lastbilder til at fylde op på vores veje, 12 mio. ton ekstra CO2 udledt hvert år og omkring 300 mio. pund mere i udgifter årligt til shippingvirksomheder og kunder," fortsætter brevet, der også lægger vægt på, at der endnu ikke, ifølge dem, er tilstrækkelig gennemtestet teknologi - scrubbere - til rådighed.

Samtidig med den britiske kommentar til svovlkravene frygter den europæiske rederorganisation ECSA, at svovlkravene ikke vil indføres på samme måde i Europa. Det skriver organisationen i en meddelelse udsendt i går - dagen, hvor de nationale regeringer skulle tænke svovllovgivningen fra EU ind i deres nationale lovgivning.

"Medlemsstaterne og Kommissionen har behov for at gøre det klart uden forsinkelser, hvordan de har i sinde at indføre og harmonisere håndhævelsesreglerne. Det må dog ikke være for til skade for konkurrencedygtigheden. At skabe lovmæssig sikkerhed for ordentlig overholdelse og håndhævelse sammen med en rimelig grund mellem shippingoperatører og mellem transportmåder er derfor et must," siger Patrick Verhoeven, generalsekretær i ECSA.

De danske redere frygter også for, at svovlkravene ikke bliver overholdt. Blandt andet derfor har Søfartsstyrelsen lavet en handlingsplan for, hvordan man skal sikre, at svovlkravene håndhæves.

Så mange skibe har fået en scrubber 

Shipping med i ny dansk plan for renere luft 

Støtte til droner i kampen mod svovlsyndere  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også