LNG-flåden vokser støt

Der bliver flere og flere skibe, der sejler på LNG, især i Europa og USA. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Gasteknisk Center.

Det går hurtigt lige nu med at øge flåden af LNG-skibe. Det har Dansk Gasteknisk Center opgjort.

I dag er der 44 LNG-skibe i Europa og 34 på vej, mens der i USA pt. ikke er nogen, men bestillinger på 14 skibe. De fleste af LNG-skibene er færger, der f.eks. sejler i de kommende SECA-svovlzoner.

”Udviklingen skyldes primært de nye miljøkrav til skibe samt prisforskellen på de forskellige brændstoffer. De nye miljøkrav i Nordeuropa betyder, at færger, der nu sejler på den tunge fuelolie, enten må investere rensningen af røgen eller at ombygge motorerne. Alternativet er at skifte til svovlfattig olie eller diesel, men dette er dyrere end naturgas. Derfor vælger flere rederier og skibsejere nu løsning med gas, når der skal bygges nye skibe,” siger Henrik Iversen, vicedirektør i HMN Gashandel A/S, som er et datterselskab i HMN Naturgas-koncernen i en pressemeddelelse.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Han har naturligvis som gassælger en interesse i et stærkt fokus på LNG - og er interesseret i at få LNG udbredt mere i Danmark.

”Der bygges flere og flere terminaler rundt om i Europa og andre steder i verden, hvor skibe kan tanke flydende naturgas. Det kan vi også gøre herhjemme. Danmark har jo et vidt forgrenet naturgasnet, og derfor vil der kunne bygges særlige gasterminaler til færger og andre skibstyper i en lang række af havnene rundt om i landet,” tilføjer Henrik Iversen.

 

ABB med i russisk LNG-satsning

34 nye gasskibe på vej i Europa

Monjasa nedtoner forventninger til LNG 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også