Cosco henter penge hjem på skrotninger

Det hev op i regnskabet for China Cosco Holdnings, at rederiet i første kvartal hentede 75 mio. USD på skrotning af 16 skibe, skriver Hellenic Shipping News.

Det statsejede kinesiske rederi China Cosco Holdings fik et stort underskud på i alt 126,7 mio. USD for første kvartal. Et salg af 16 skibe til skrotning hjalp på resultatet, skriver Hellenic Shipping News.

I alt svarede de 16 skibe til 803.087 dwt., og var 12 containerskibe og fire tørlastskibe.

"Efter pensioneringen af gamle skibe, er den gennemsnitlige alder på skibene ejet af Cosco Container Lines Co Ltd og China Cosco Bulk Shipping (Group) Company Limited faldet, og niveauet for oliebesparelser og den overordnede miljøvenlighed hos skibene er blevet forbedret," lyder det fra China Cosco i forbindelse med kvartalsregnskabet ifølge Hellenic Shipping News.

Skrotningens positive indflydelse på regnskabet er med til at gøre, at China Cosco lige netop undgår at blive afnoteret fra børsen i Shanghai. Det har ellers været tæt på med et stort minus i rederiet i 2012, mens 2013 kun lige blev til sorte tal.

China Cosco Holdings er en del af Cosco Group, der er blandt Kinas 100 største stats-kontrollerede konglomerater. Moderselskabet har i alt mere end 700 skibe i sin flåde, der i alt anløber 1600 havne.

P3-redere bag den største flådevækst 

Kun de største containerredere er i plus 

Maersk Line og CMA CGM hægter rivalerne af 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også