Filippinske søfartsskoler ønsker 12 måneder mere

De filippinske søfartsskoler søger nu de europæiske myndigheder EMSA om 12 måneder mere, så ændringerne i den maritime administration kan slå igennem.

Frygten for, at en lang række kritiske rapporter om tilstanden på de filippinske søfartsskoler fra EU's institut for maritim sikkerhed, EMSA, har fået skolerne til at søge om yderligere 12 måneder, før EU-Kommissionen skal træffe en beslutning.

Det skriver Seatrade Global. Det er ikke et spørgsmål om at købe mere tid, siger vice-bestyrelsesformand og CEO for Philippines Transmarine Carriers (PTC) Gerardo Borromeo. Det handler derimod om at skabe den nødvendige tid til, så alle ændringerne ved den filippinske maritime administration kan nå at slå igennem. Budskabet er, at EMSA ikke skal kigge på tilstanden før 2012, men på hvad der er sket mellem 2012 og 2013 og ikke mindst sker nu, lyder det.

Rapporten om filippinske søfartsskoler er stærkt kritisk 

Som ShippingWatch for nylig kunne fortælle, er EMSA stærkt kritisk i den endnu ikke offentliggjorte rapport om skolerne, lavet på baggrund af besøg på 18 skoler i 2013. Den pegede bl.a. på, at nogle skoleledere ganske enkelt ikke kunne fortælle præcist, hvad eleverne beskæftigede sig med, mens andre elever ikke fik det antal praktiske timer på skibene, som de har krav på, og som de skal ifølge reglerne.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Den filippinske regering har modtaget rapporten og havde før det iværksat flere tiltag for at imødekomme de skrantende tilstand, og ifølge Borromeo er landet på rette vej:

"Ligegyldig hvad EC (EU-Kommissionen, red.) beslutter, så er Filippinerne på rette vej og i gang med at gøre det nødvendige. Uanset om vi får udsættelsen eller ej, er vi nødt til at gøre det, og vi er forpligtet til at gøre det," siger han til Seatrade Global.

EU-lande frygter lukning af filippinske søfartsskoler

Filippinske søfartsskoler igen under EU-lup 

Filippinske myndigheder styrker kontrol med søfartsskoler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også