Maersk-chefer tjener millioner på optioner

Flere topchefer i Maersk med bl.a. Nils Smedegaard Andersen, Søren Skou og Kim Fejfer har udnyttet optioner og handlet aktier.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard
AF RITZAU FINANS

En stribe direktører i A.P. Møller - Mærsk har efter fredagens årsregnskab benyttet sig af muligheden for at realisere de optioner, de har haft på køb af aktier i selskabet, og en del af de erhvervede aktier er allerede solgt videre - med en klækkelig milliongevinst til følge.

Maersks øverste chef, Nils Smedegaard Andersen, har som led i sit optionsprogram udnyttet muligheden for at købe 554 aktier i selskabet til en rabatpris på 27.237 kr. per aktie. Den samlede transaktion er dermed på 15,1 mio. kr.

Kursen på Maersk-aktien var mandag ved lukketid imidlertid 64.250 kr., hvilket værdisætter Smedegaards nyerhvervede aktier til 35,6 mio. kr. Dermed har Smedegaard umiddelbart fået en gevinst på optionerne på godt 20 mio. kr.

Maersk Drillings direktør, Claus Hemmingsen, har endvidere udnyttet optioner til køb af 277 Maersk-aktier for samlet 7,5 mio. kr. Værdien af de aktier er med mandagens kurs imidlertid 17,8 mio. kr. Derudover har Kim Fejfer, direktør for APM Terminals, udnyttet optioner til køb af 356 aktier for 15,9 mio. kr. De er imidlertid straks solgt videre for 23,3 mio. kr., hvilket har givet ham en gevinst på 7,4 mio. kr.

En solid gevinst er endvidere tilfaldet Maersk Lines direktør, Søren Skou, som har benyttet sig af muligheden for at købe 277 aktier for 7,5 mio. kr. Af dem er 150 aktier straks solgt videre, hvilket har indbragt ham en gevinst på 9,6 mio. kr.

Maersk Line sejlede 2013-overskud hjem på 1,5 mia USD 

Ingen revolutioner i sigte fra Maersk  

 

 


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også