Fredriksen sælger aktier i Hapag-Lloyd-investor

John Fredriksen har solgt 15,7 pct. af sine aktier i den tyske rejsekoncern TUI, der er den andenstørste aktionær i Hapag-Lloyd.

Norske John Fredriksen er i gang med at sælge ud af sine aktier i den tyske rejsekoncern TUI, som er den andenstørste aktionær i Hapag-Lloyd, der i øjeblikket forhandler de sidste detaljer om en fusion med chilenske CSAV på plads.

Mere præcist har Fredriksen solgt 15,7 pct. af sine aktier, skriver Reuters, og han vil efterfølgende sidde på 4,4 pct. i TUI, som sandsynligvis også vil blive solgt på et tidspunkt. Det sker bl.a. efter uoverensstemmelser med TUI's tidligere CEO Michael Frenzel, som ikke var enig med Fredriksen i at fusionere med London-baserede TUI Travel.

I november 2013 øgede shippingmanden sine aktier i TUI til over 20 pct. på et tidspunkt, hvor en aktie gennemsnitligt kostede 10,37 euro. I dag ligger prisen ifølge Reuters på 13,75 euro, og de 15,7 pct. er 546 mio. euro værd mod de 83 mio. euro, som Frederiksens selskab Monteray Enterprises betalte for dem for bare fire måneder siden.

Stor containerfusion brolagt med problemer  

John Fredriksens assistent Tor Olav Troim siger til Reuters om salget, at Frederiksen ikke følte, at han havde nok indflydelse i selskabet.

"Vores investering i TUI AG var ikke den bedste investering, vi har lavet gennem årene. Men i takt med at aktieprisen har bedret sig siden Frenzels afsked, var vi nu i stand til at få de fleste af vores penge tilbage."

Frederiksen har tidligere afvist at købe TUI's 22 pct. aktier i Hapag-Lloyd.

Hapag-Lloyd i ny appel til Hamburg Süd

Investor holder pengene i Hapag-Lloyd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også