Fredriksen sidder tungt på børsen i Oslo

På listen over de 25 mest værdifulde udenlandske selskaber på Oslo Børs sidder John Fredriksen med som ejer i fire store shipping- og offshoreselskaber med adresser på Bermuda og Cypern.

57,737 mia. norske kroner. Så høj var markedsværdien på de fire store udenlandske selskaber, som den norsk-fødte skibsreder og shippingmagnat John Fredriksen ejer på børsen i Oslo.

I en opgørelse over markedsværdierne for udenlandske selskaber noteret på børsen udgør Fredriksen-selskabet Seadrill alene 33,26 pct. af den samlede markedsværdi for de 25 største selskaber. Markedsværdien af selskabet var ved nytår noteret til 51,252 mia. NOK.

Fredriksen har også fingrene godt nede i det sjette mest værdifulde selskab, rederiet Golden Ocean Group, der havde en markedsværdi på 4,28 mia. NOK.

På 15. og 17.-pladsen på listen over de mest værdifulde selskaber finder man rederiet Frontline og offshore-selskabet Deep Sea Supply.

Alle er de Fredriksen-selskaber, der tilsammen havde en værdi af knap 58 mia. NOK, eller hvad der svarer til 37,54 pct. af den samlede værdi for de 25 største udenlandske selskaber. Samlet var markedsværdien af de 25 selskaber på 154 mia. NOK.

30 ansatte styrer verdens største tankrederi

Offshore über alles

Den norsk-fødte John  Fredriksen, der i dag er cypriotisk statsborger, har indregistreret Seadrill, Golden Ocean og Frontline på Bermuda, mens det noget mindre offshoreselskab Deep Sea Supply er hjemmehørende i Cypern.

Offshoresektoren er godt repræsenteret på listen fra den norske børs, og ud over Seadrill er Subsea 7, Odfjell Drilling, Prosafe, Polarcus og Northland Resources blandt de helt store offshore-selskaber, der er noteret i top ti.

På 9. pladsen finder man verdens største ejer af VLGC'ere, de største gasskibe, BW LPG. I efteråret rejste selskabet, der har base i Singapore ved en aktieemission på børsen i Oslo 277 mio. USD og efterfølgende blev det ambitiøse gasrederi værdisat til 1,04 mia. USD.

Analysehus tror mindre på Fredriksens Seadrill

Fredriksen boreselskab vil rejse 600 mio. USD

Fearnley spår Golden Ocean-opkøb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også