Rekordmængder gennem Suez

Suez-kanalen slog fredag rekorden for gods fragtet igennem kanalen på et enkelt døgn. Se her, hvor meget gods de 54 skibe havde med ombord.
Foto: Leth Suez
Foto: Leth Suez

Mens der i Panama knokles for at finde en løsning, som kan sikre, at der også i fremtiden sejler store skibe gennem sluserne i Mellemamerika, er der fuld knald på kanalen i Suez.

Fredag slog man rekorden for mest gods fragtet gennem Suez-kanalen på et døgn, da 54 skibe i alt sejlede 3,516 mio. ton gods igennem den 169 kilometer lange kanal.

Skibene lodses igennem kanalen i tre konvojer om dagen, og i den sydlige retning sejlede 28 skibe med i alt 1,8759 mio. ton i fredags. På den nordgående rute noterede kanaladministrationen 26 skibe med i alt 1,4636 mio. ton gods, skriver Gulfshipnews.

I efteråret blev Suez-kanalen på uheldigvis en del af de uroligheder, som herskede i Egypten, og det kom også til direkte angreb på skibe i kanalen. Containerskibet Cosco Asia blev blandt andet angrebet af en gruppe, der fra landsiden i Suez beskød det store containerskib.

Drewry: Panamas forsinkelser giver Suez fordel

Panama-kanalen: Vi kan tage kontrol over udvidelse

Suez-overvågningen skærpes endnu en gang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også