DFDS køber og sælger aktiver til franske Stef SA

DFDS overtager den franske logistikvirksomhed Stefs aktiviteter i Skotland. Samtidig køber Stef DFDS Logistics’ kontinentale distributions-  og håndterings-aktiviteter i Boulogne.

DFDS og den franske logistikvirksomhed Stef SA, der primært transporterer køle- og frysevarer, har indgået en aftale, som betyder, at DFDS køber Stefs logistikaktiviteter i Skotland, og STEF køber DFDS Logistics’ kontinentaledistributions-  og håndterings-aktiviteter i Boulogne.

Transaktionen forventes ifølge at skabe væsentlige driftsmæssige synergier ved en integration af DFDS’ og STEFs aktiviteter i Skotland, herunder en turnaround af de købte aktiviteter. Synergier vil også blive opnået fra en konsolidering af kunde-porteføljen.

Stefs logistikaktiviteter i Skotland omfatter et ejet køle- og frysepakhus i Bellshill og lejede faciliteter i Aberdeen og Newlyn med en samlet omsætning på 90 mio. kr. og 32 ansatte.

DFDS’ kontinentale distributions og -håndteringsaktiviteter i Boulogne omfatter en lejet facilitet med seks ansatte.

"Samtidig styrkes DFDS’ kontinentale distribution med indgåelsen af en aftale med Stef om at varetage den kontinentale distribution og håndtering af køle- og frysevarer, idet STEF driver et af de mest omfattende logistiknetværk for køle- og frysevarer i Europa," skriver DFDS i en pressemeddelelse.

DFDS-partner opruster på Atlanten 

DFDS har kig på opkøb i Sydeuropa  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også