Svækkelse i asiatiske økonomier kan fortsætte i 2014

De nye markeder i Asien vil bidrage mindre til den globale vækst i 2014, end det tidligere har været ventet.
AF RITZAU FINANS

De nye markeder i Asien vil bidrage mindre til den globale vækst i 2014, end det tidligere har været ventet. Forventningen kommer på trods af, at den asiatiske regions største handelspartnere i Vesten viser tegn på fremgang.

Det skriver Reuters fredag med udgangspunkt i en rundspørge, som nyhedsbureauet har udarbejdet.

For Kina til Indien, Indonesien, Taiwan og Thailand har over 225 af de adspurgte økonomer enten nedjusteret eller fastholdt deres vækstestimater for ni af de 13 største økonomier i Asien uden for Japan.

"Tiden med tocifrede vækstrater er bag os. Eller det gælder i hvert fald i de største, nye økonomier," siger Dominic Bryant, global økonom hos BNP Paribas, ifølge Reuters.

De førende økonomier i den asiatiske region kan på den måde få svært ved at holde trit med udviklingsøkonomierne i specielt den vestlige del af verden, der ifølge Reuters ventes at kunne forbedre sidste års vækstrater.

Økonomer: Olie-boom revolutionerer tankmarkedet 

Især en stagnering i den kinesiske økonomi vil få indflydelse på den asiatiske region som helhed, vurderer økonomen fra BNP Paribas.

"Det er rimeligt at sige, at Kina sænker farten som et resultat af, at landet omplacerer sig selv til en økonomi, som er drevet af indenrigs efterspørgsel. Og da Kina udgør op til halvdelen af Asien, kan det ikke undgås, at det vil gå ind og påvirke de andre økonomier i regionen," lyder det fra Dominic Bryant.

I fjerde kvartal aftog den økonomiske vækst i Kina i takt med vigende industriproduktion og investeringer i årets sidste måned, fremgår det af data fra National Bureau of Statistics i Beijing. Det kinesiske bruttonationalprodukt (BNP) steg 7,7 pct. i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal et år tidligere.

Stigningen i forhold til kvartalet før blev på 1,8 pct. Analytikerne havde ventet en stigning i BNP-væksten på 7,6 pct. på årsbasis og på 2,0 pct. på kvartalsbasis.

IMF: Væksten tiltager i 2014 og 2015 

Latinamerikansk vækst presses af ringe infrastruktur  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også