Panama-kanalen afviste hjælp fra EU

Kanalmyndighederne i Panama sagde nej til indblanding fra EU-Kommissionens side i forbindelse med forhandlingerne om GUPC-konsortiets budgetoverskridelser.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

I et forsøg på at få noget af den gigantiske budgetoverskridelse på 1,6 mia. USD udbetalt, bad det spanskledede konsortium bag udbygningen af Panama-kanalen om hjælp i EU-Kommissionen. Konflikten, der stadig hænger tykt over udvidelsen af kanalen, blev i første omgang afblæst mandag, da GUPC-konsortiets (Grupo Unidos por el Canal) fire entreprenørvirksomheder igen valgte at fortsætte arbejdet efter trusler om arbejdsnedlæggelser.

Bygningskonsortiet, der ledes af det spanske entreprenørfirma Sacyr, søgte ifølge Reuters mæglingshjælp ved EU-Kommisionen i sidste uge, og industrikommissær Antonio Tajani sagde i et forsøg på at hjælpe ja til at indlede forhandlinger med de panamanske kanalmyndigheder.

Drømmen om Nicaragua Kanalen begynder at briste 

Hjælp som kanalmyndighederne med det samme afvist, skriver Reuters.

"Kontrakten om et tredje sæt sluser indeholder allerede redskaber, der skal kunne løse konflikter, og ingen af dem omfatter indgriben fra en tredjepart (...) Sagen vil kun blive behandlet i overensstemmelse med, hvad kontrakten siger," lød de kontante udmeldinger fra Panama Canal Authority i en meddelelse.

Konsortiet vandt i 2009 den 5,25 mia. USD store kontrakt ved at være samlet én mia. USD under nærmeste konkurrenter. Men forud for etableringen af de sidste sæt sluser er de 1,6 mia. USD over budget. Den sidste del af projektet vil formodentlig koste omkring 1,5 mia. USD at færdiggøre.

Kanalmyndighederne i Panama ønsker ikke at betale for de fire entreprenørers budgetoverskridelser, og man er i gang med at finde en tredjepart, der eventuelt kan overtage arbejdet, hvis tidsplanen på det store byggeri skrider yderligere.

Tiden rinder ud i Panama

Panama-konsortium fortsætter arbejdet

Panama-kanalen: Vi kan tage kontrol over udvidelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også