Kina overhaler USA som verdens største i varehandel
![Foto: Colourbox](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article4928737.ece/ALTERNATES/schema-16_9/kina2.jpg)
Kina og USA byttede plads i 2013, hvor Kina overhalede USA som verdens største handelsnation, når det kommer til varer. Det skriver Financial Times.
Den samlede værdi af den kinesiske import og eksport i 2013 nåede op på 4160 mia. dollar, eller 22.800 mia. kr., hvilket er en stigning på 7,6 pct. i forhold til året før. USA har endnu ikke offentliggjort sine tal for varehandlen i 2013, men de ventes at vise en samlet import- og eksportværdi på 3570 mia. dollar.
Det er dermed første gang i århundreder, at Kina har taget førertrøjen som verdens største handelsnation. Historikere mener, at sidste gang Kina var verdens ledende indenfor handel med varer, var under Qing dynastiet i 1600-tallet.
Deutsche Bank: Nu rykker væksten i USA
"Det her er en milepæl for vores lands internationale handelsudvikling, udtaler Zheng Yuesheng, chefstatistiker hos de kinesiske toldmyndigheder," til Financial Times.
Ifølge Zheng havde de kinesiske myndigheder ventet en endnu stærkere udvikling i 2013, som følge af en bedring i verdensøkonomien, lavere råvarepriser og strukturelle reformer, men det blev bremset af et gradvist fald i den kinesiske vækst.
Med den nye status som førende handelsnation står Kina nu for 10 pct. af den samlede globale varehandel, i forhold til 3 pct. af verdenshandlen i 2000. Samtidig er der også sket et skift i de varer Kina eksporter. Fra tidligere primært at have eksporteret tekstiler og tøj, producerer Kina i dag en stor andel højteknologisk maskineri og elektronik.
Relaterede artikler
Deutsche Bank: Nu rykker væksten i USA
For abonnenter