K Line bestiller 8 RoRo-skibe

60.000 biler. Så stor er den samlede kapacitet på de otte næstegenerations RoRo-skibe, som rederiet K Line har bestilt på to japanske værfter.

I den sidste uge op til nytår underskrev topfolk fra det japanske rederi K Line (Kawasaki Kisen Kaisha) endnu en aftale om nybygningen af fire splinternye RoRo-skibe hos værfterne Shin Kurushima Dockyard og Japan Marine United Corporation. De fire nye ordrer var en tilføjelse til de fire bestillinger, som selskabet tidligere har lagt hos de samme værfter, skriver blandt andet Seatrade-Global.

De nyudviklede RoRo-skibe har hver en kapacitet på 7.500 biler, og dermed er de markant større end de største i K Lines nuværende flåde, der kan sejle med 6.200 biler ad gangen.

Norsk ro-ro-rederi mister indtjening 

"Med tilføjelsen af disse otte nye skibe med højere stabilitet og bedre brændstoføkonomi, fortsætter vi med at levere effektivitet og vi evner at håndtere en endnu bredere vifte af forskellige typer last," skriver K Line i en meddelelse.

Skibene er sat til at blive leveret til rederiet i perioden 2015 til 2017.

K Line tilbage på sporet i 2012 

Japanske redere vil bestille LNG skibe for 17,6 mia USD

Japanske rederier får bøder for prisaftaler i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også