NGO: Bangladesh blæser på ophugningsregler

Regeringen i Bangladesh efterlever hverken egen lovgivning eller klare ordrer fra landets højesteret om ansvarlig ophugning, hævder NGO.
Foto: IMO
Foto: IMO

Regeringen i Bangladesh gør alt for lidt for at beskytte både de ansatte og miljøet i landets store ophugningsindustri, mener NGO Shipbreaking Platform, der fra sit sekretariat i Bruxelles arbejder på at højne standarderne i den omdiskuterede industri.

Nye EU-krav til ophugning vedtaget 

"Selv om Højesteret i Bangladesh har understreget, at ophugning skal være stærkt reguleret og ikke må foregå direkte på strandene, og at det skal ske på ordentlige faciliteter, efterlever regeringen ikke engang sin egen lovgivning eller Højesterets ordrer direkte til industrien. Regeringen er heller ikke kommet med forslag til, hvordan ophugning reelt bør foregå," siger Syeda Rizwana Hasan, direktør i  Bangladesh Environmental Lawyers Association (BELA).

Ifølge Shipbreaking Platform har i alt 20 personer alene i 2013 mistet livet i forbindelse med arbejdet i ophugningsindustrien.

"Hvis Bangladesh ikke overholder international lovgivning om eksport af farligt affald, vil landet forblive en losseplads for udviklingslande. Det vil gøre det muligt for selskaber at tjene stort på bekostning af miljøet. Det er helt uacceptabelt, at miljø, sundhed og sikkerhed bliver underordnet i en dødelig industri," siger Syeda Rizwana Hasan.

Ifølge Patrizia Heidegger, direktør for NGO Shipbreaking Platform, har skiberedere i primært Europa, USA, Kina og Japan et medansvar for, at der sikres en ren og sikker genvinding af gamle skibe.

Skibsfartens sorte samvittighed

Kina hæver statsstøtte til ophugning med 50 procent 

Norske skibe ender på strande i Asien 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også