Tyske redere roser regeringsgrundlag

Den tyske rederiforening roser landets nye regeringsgrundlag for at indeholde gunstige elementer for industrien.
Foto: Hamburg Süd
Foto: Hamburg Süd

Tysklands rederiforening VDR (Verband Deutscher Reeder) er særdeles godt tilfreds med landets nye regeringsgrundlag, og VDR's formand Michael Behrendt peger på flere elementer, der viser, at landet har valgt at inkludere de "helt rigtige" maritime emner i aftalen, der skal danne grundlag for Tysklands næste regering. Det skriver Lloyd's List.

Blandt andet er et forbud mod dobbelt statsborgerskab blevet ophævet, og der vil blive indført et minimumskrav på 30 pct. kvinder i bestyrelserne i landets børsnoterede selskaber. To faktorer, der utvivlsomt vil berøre Tysklands shippingindustri og styre landet i den rigtige retning, både hvad angår landets shippingforretning men også Tysklands status som et attraktivt maritimt land.

Herudover blev der også præsenteret konkrete planer om at støtte shippingindustrien i forbindelse med overgangen til de miljøkrav:

"Dette er en vigtig tillidserklæring fra regeringspartnerne, især set i lyset af de kommende strengere krav til svovlemission for marinebrændstof i Nordsøen og Østersøen," siger Michael Behrendt.

Han tilføjer, at den vægt, der er lagt på shipping i det nye regeringsgrundlag illustrerer industriens voksende betydning for landet, skriver Lloyd's List. 

Rickmers vil købe skibe med kapitalfond i ryggen

Hapag-Lloyd henter 250 mio. euro på obligationer

Clarkson: Fem nationer bag halvdelen af nye skibe

Norddeutsche: Shipping vil ramme os ind i 2014 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også