Somalisk forhandler frikendt for pirateri mod Clipper

Den 51-årige somaliske Ali Mohamed Ali er blevet frikendt i USA for anklagen om pirateri, selvom han tog sig af forhandling om løsepenge i forbindelse med kapringen af CEC Future i 2008 - hændelsen bag filmen "Kapringen."
AF KATRINE GRØNVALD RAUN OG TOMAS KRISTIANSEN

Selvom den 51-årige somalisk-fødte Ali Mohamed Ali havde været ombord på Clippers kaprede skib CEC Future i 2008 i sin rolle af forhandler for piraterne, var der ikke tale om pirateri fra hans side.

Det mener i alt fald den amerikanske jury, som ifølge The Guardian netop har frikendt somalieren, der på et tidspunkt bestred posten som landets undervisningsminister. Kapringen af CEC Future fandt sted i november 2008 i Aden-Bugten, og kun et par dage efter selve angrebet gik Ali Mohamed Ali ombord på skibet for at tage fat på forhandlingen om løsepenge med Clippers daværende CEO, Per Gullestrup. Forløbet af kapringen og den efterfølgende forhandling kom senere til at danne grundlag for den danske film "Kapringen."

Nye anklager

Ali Mohamed Ali, der risikerede en livstidsdom i anklagen om pirateri, er dog langt fra en fri mand endnu. Der venter to ny anklager, som retten skal tage stilling til nu. Det drejer sig om hhv. gidseltagning og sammensværgelse mhp. gidselstagning.

Per Gullestrup er dog fortrøstningsfuld efter frifindelsen i den første anklage:

"Jeg er ikke overrasket over piratfrifindelsen. Lad os se hvad udfaldet bliver af de to andre anklager, de er væsentligt mere interessante efter min mening," siger Gullestrup til ShippingWatch.

Ifølge avisen modtog Ali Mohamed Ali dommen med lettelse, da den blev afsagt i Washington i USA, som i sin tid tog løsesums-forhandleren til fange. Det er også grunden til, at sagen bliver ført i USA.

Per Gullestrup har vidnet i sagen sammen med to andre medarbejdere fra Clipper.

Løsesummen blev på 1,7 mio. USD, efter at det oprindelige krav havde lydt på 7 mio. USD.

Danmark fængsler formodede Torm-pirater

Clipper-piratforhandler tjente 6000 kr om dagen

To mia kroner i løsepenge betalt til pirater 

Gullestrup skal vidne mod piratforhandler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu