Danmark fængsler formodede Torm-pirater

Ni formodede pirater er blevet varetægtsfængslet in absentia for forsøget på at kapre det danske produkttankskib Torm Kansas.

Københavns Dommervagt har varetægtsfængslet ni formodede pirater in absentia. De ni er mistænkt for at stå bag forsøget på at kapre det danske produkttankskib Torm Kansas d. 9. november. Samme dag lykkedes det soldater fra Esbern Snare at pågribe de ni formodede pirater, oplyser vicestatsadvokat Per Fiig fra SOK til Ritzau. Det er ifølge Ritzau første gang, at Danmark forsøger at retsforfølge pirater.

Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening, siger til Ritzau, at varetægtsfængslingen gavner den danske retsfølelse, men at den i det store billede ikke udgør den store trussel mod globalt pirateri:

"Det handler om at bruge hele værktøjskassen, og deri indgår også at få de her pirater fængslet og dømt. Det er måske ikke det stærkeste værktøj, som vi har, fordi det ikke har den store præventive effekt på de her pirater, som lever livet farligt ude på Det Indiske Ocean," siger han til Ritzau.

Lørdag d. 9. november blev produkttankskibet angrebet af en gruppe pirater i Det Indiske Ocean. Angrebet skete på ruten mellem Sikka i Indien og Mossel Bay i Sydafrika. Under angrebet, hvor piraterne løsnede skud mod Torm Kansas, løsnede også de ombordværende bevæbnede vagter advarselsskud. Ingen personer kom til skade,  fra hverken besætning, vagthold eller pirater kom til skade.

Torm-skib afværger piratangreb 

"Jeg er lettet over, at ingen ombord på Torm Kansas er kommet til skade, og på samme tid er jeg glad for at alle procedurer igen virker effektivt," sagde Claus U. Jensen, Senior Vice President, Technical Division i en meddelelse efter episoden.

(Torm Kansas, foto: Torm)

Progressive amerikanere

Hvor Danmark aldrig har retsforfulgt pirater, har de amerikanske myndigheder haft en mere progressiv tilgang til piratspørgsmålet. I øjeblikket kører der en retssag i Washington mod Ali Mohamed Ali, der forhandlede på vegne af piraterne bag kapringen af Clipper-skibet CEC Future tilbage i 2008. Selv nægter han at stå i ledtog med pirater, hvilket anklagemyndigheden bygger deres sag på og har tiltalt ham for pirateri, for planlægning og udførelse af kapringen af CEC Future samt for gidseltagningen.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Ali Mohamed Ali siger selv, at han blev tvunget til at forhandle, fordi han er god til engelsk. Der falder dom i sagen i løbet af denne eller næste uge.

EUs flåde udsender ny piratadvarsel i Somalia

Clipper-piratforhandler tjente 6000 kr om dagen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også