EUs flåde udsender ny piratadvarsel i Somalia

To hændelser ud for Somalia tirsdag og onsdag bekræfter ifølge EUs flådestyrke, at piraterne er parate til nye angreb på handelsskibe.

To nye piratangreb inden for de seneste dage, hvor det ene aldrig nåede at komme i gang, bekræfter, at pirater i Somalia fortsat har både evne og vilje til at gennemføre angreb på handelsskibe i Adenbugten og Det Indiske Ocean.

Derfor har EUs flådestyrke i Operation Atalanta torsdag udsendt en ny advarsel om øget pirataktivitet i regionen efter to nye hændelser på få dage.

Den tyske fregat FGS Niedersachsen forhindrede tirsdag i denne uge 10 mistænkte pirater i at stikke til søs, og onsdag blev et kemikalietankskib under Hongkong-flag på vej fra Saudi-Arabien til Mozambique angrebet og beskudt med automatvåben af fem pirater i en hurtiggående båd. Det lykkedes det bevæbnede vagthold ombord på skibet at afvise angrebet, der fandt sted 460 sømil øst for Mogadishu.

Rederne: Slagkraftigt signal i Danica White-anholdelse 

"Det er klart, at de somaliske pirater fortsat er parate til og har muligheden for at stikke til søs med henblik på at angribe skibe og tage mandskab som gidsler. Disse angreb er ikke kun en trussel mod skibenes besætninger og deres familier, men skaber også ustabilitet på vigtige ruter for handelsskibe og humanitær bistand. Derfor må flådestyrker og shippingindustrien fortsat være yderst opmærksomme, så piraterne ikke får held med deres angreb," siger admiral Bob Tarrant i en meddelelse fra Operation Atalanta.

Foto: IMO
Foto: IMO

Det var under en patrulje langs Somalias kystlinie, at det tyske flådefartøj FGS Niedersachsen tirsdag observerede to både med i alt 10 personer, 10 tønder med brændstof og to lange stiger ombord, dvs. traditionelt piratudstyr i forbindelse med angreb. Da flådefartøjet nærmede sig piratbådene, søgte disse straks tilbage til kysten, hvor omkring 80 mennesker modtog dem og hjalp med at trække bådene tilbage på stranden.

Den 11. oktober blev en fuldt lastet VLCC'er, en supertanker, forsøgt angrebet af to hurtiggående både 230 sømil ud for Somalia. Skibets kaptajn udløste en alarm, satte farten op og sendte nødraketter. Da en af piratbådene var ca. 400 meter fra skibet, affyrrede det maritime vaghold ombord et varselsskud, som piraterne ignorerede. Endnu et varselskud blev affyret mod piraterne, der i en afstand af ca. 250 meter fra supertankeren besvarede varselskuddet med skud fra et automatisk våben. Herefter affyrede vagtholdet flere skud på piratbådene, der endte med at fortrække.

To mia kroner i løsepenge betalt til pirater 

Analytiker: Somaliske pirater ikke knækket

Somalisk toppirat kapret af belgisk politi 

Pirater angriber VLCC'er ud for Somalia 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også