Nordic Shipholding kalder til rekonstruktions-generalforsamling

Det kriseramte rederi indkalder til ekstraordinær generalforsamling, hvor fremtiden og den kommende rekonstruktion skal drøftes.
AF RITZAU FINANS

Nordic Shipholding skal den 17. december prøve at få sin fremtid endeligt på plads. Her holder det gældspressede rederi en generalforsamling, hvor første dele af selskabets nylige offentliggjorte rekonstruktion skal godkendes af aktionærerne.

Helt specifikt er der en nedsættelse af aktiekapitalen, to forslag om bemyndigelse til kapitalforhøjelse, samt valg af nye bestyrelsesmedlemmer på dagsordenen.

Kapitalen foreslås nominelt nedsat med 90 pct., så aktierne får en stykstørrelse på 10 øre i stedet for 1 kr.

De to forslag om kapitalforhøjelse skal ske for at gennemføre restruktureringsplanen om at lade selskabet Nordic Maritime, kontrolleret af kapitalforvalteren PAG, overtage 75 pct. af aktierne i Nordic Shipholding, mens15 pct. skal gå til bankerne, og de resterende 10 pct. forbliver i de nuværende aktionærers hænder.

Endelig foreslås Anil Gorthy, Jon Lewis og Philip Clausius valgt ind i bestyrelsen. Sidstnævnte ventes også at overtage rollen som administrerende direktør for Nordic Shipholding til nytår.

Nordic Shipholding offentliggjorde fredag planerne om rekonstruktionen, som blandt andet skal barbere gælden i rederiet ned til 100 mio. dollar fra 172 mio. dollar og give selskabet en chance for at overleve.

Nordic Shipholding tror på ekspansion

Nordic Shipholding reddet i sidste sekund

Nordic Shipholding har modtaget bud på investering i selskabet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også