Topaz lander BP-aftale til 100 mio USD

Offshorerederiet Topaz Energy and Marine har vundet to kontrakter, der giver arbejde i Det Kaspiske Hav for BP. Kontrakterne er angiveligt omkring 100 mio. USD værd.

Det Dubai-baserede offshore- og supply-selskab Topaz Energy & Marine, har indgået en aftale med BP, på omkring 100 mio. USD for sejlads med to nye Platform Supply Vessels (PSV) på olieselskabets operationer i Det Kaspiske Hav. De to forsyningsskibe på 3.300 og 4.000 dwt skal arbejde i felterne ACG og Shah Deniz i Azerbadjan, skriver Worldmaritimenews.

Det er den tidligere Svitzer-chef René Kofod-Olsen, der sidder ved roret i Topaz Energy and Marine, og han er glad for ordren.

"Disse kontrakter, der vil tilføje yderligere skibe til Aserbajdsjan, afspejler BPs engagement i vores langsigtede relation i det voksende kaspiske marked, og deres tillid til pålideligheden, kvaliteten og kapaciteten i skibene og hos vores søfolk," siger han.

Med denne nye ordre vil antallet af Topaz-skibe i Det Kaspiske Hav i alt være oppe på 26.

I årets første ni måneder er omsætningen vokset med over 27 procent i forhold til samme periode sidste år til i alt 284,2 mio. USD og et driftsresultat, Ebitda, på 122,7 mio. USD, viste en fremgang på godt 20 procent. Overskuddet efter skat i selskabet, der opererer en flåde på over 90 offshore-fartøjer i Mellemøsten og Det Kaspiske Hav, blev på i alt 36,3 mio. USD, en vækst på 40 procent.

Arabiske redere trækker i danske shippingfolk

Endnu en leder forlader Maersk-selskab 

Offshore-rederi henter stor vækst i Det Kaspiske Hav  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også