Tidligere Evergas-partner mister stor del af indtjeningen

Rederiet Solvang, der i sommer brød etylen-samarbejdet med Evergas, går tilbage på både omsætning og indtjening i det seneste kvartalsregnskab.
Foto: Pressefoto
Foto: Pressefoto

Shippingdelen af det norske selskab Solvang har afleveret et regnskab for årets tredje kvartal, der samlet ender i et plus på 12,3 mio. NOK, hvilket er markant under sidste års nettoresultat på 21 mio. NOK. Tilbagegangen skyldes ifølge selskabet selv, at indtjeningen på etylen-forretningen er gået tilbage, som følge af en opbremsning i markedet, og særligt produktionsproblemer i Saudi Arabien og den følgende lavere eksportvolumen. For årets sidste kvartal forholder Solvang sig positivt, men samlet kommer etylen-området til at ligge under 2012-niveau.

I regnskabet hos det Stavanger-baserede selskab fremhæver Solvang på den positive side VLGC-markedet, som ud over at have været særdeles stærkt i Mellemøsten i årets andet kvartal, også har haft effekt for Solvangs samlede resultatet i tredje.

Selskabets VLGC og LGC-skibe er alle på kontrakt resten af 2013, mens tre skibe endnu ikke helt har fyldt kalenderen for 2014, og dermed har man på nuværende tidspunkt en kontraktsdækning på 92 pct.

Tidligere i år afbrød Solvang samarbejdet med franskejede Evergas om joint venture-selskabet Evergas Solvang Ethylene, efter at der opstod uenighed om strategien for selskabet. Sagen mellem de to parter endte i en voldgiftsag, efter at nordmændene ifølge de franske partnere ikke havde holdt deres del af aftalen. Evergas endte med at købe Solvangs aktieandel med virkning fra 31. december i år til en pris, der var særdeles gunstig for det franske gastankselskab.

Evergas og Solvang i tvist om joint venture

Evergas efter bruddet: Nu skal vi kigge fremad 

Solvang: Vi er uenige om strategien  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også