Dårlige resultater tvinger Hanjin-CEO til afgang

Den øverste chef i det koreanske rederi Hanjin Shipping, Young Min Kim, har sagt sin stilling op, efter at han gennem længere tid ikke har formået at levere positive resultater.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

Bestyrelsen i det store koreanske rederi Hanjin Shipping har modtaget en opsigelse fra CEO Young Min Kim, efter at han gennem længere tid ikke har været i stand til at levere tilfredsstillende regnskabsresultater, og han heller ikke formåede at finde den nødvendige finansielle opbakning blandt selskabets kreditorer, skriver TradeWinds.

I sidste måned betød det blandt andet, at Hanjin måtte nødlåne 140 mio. USD i flyselskabet Korean Air.

Følg med i shipping - læs ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt - prøv det gratis i 40 dage

"Beslutningen er taget for at overkomme de nuværende likviditetsproblemer. Hanjin Shipping vil fortsætte med at arbejde på flere tiltag for at styrke likviditeten og balancen, skrev Hanjin Shipping i en meddelelse.

Hanjins rentebyrde er vokset med 146 procent siden finanskrisen ramte i 2008 og til og med 2012. Det er gået voldsomt ud over container- og tørlastgruppens bundlinje og har ført til et alvorlig pres på selskabets likviditet, har Drewry tidligere noteret i en analyse.

Underskud har i de forløbne to år ramt Hanjin så hårdt, at rederiets bogførte værdier per aktie (BVPS) er faldet med 77 procent fra 2008 til 2012, og derudover er selskabets gearing røget til vejrs med 622 procent i regnskabsåret 2012 med en forventet yderligere stigning til 682 procent i 2013. Det er det højeste i hele industrien, skrev Drewry, og tilføjede, at det formentlig først vil begynde at lysne i 2015.

Young Min Kim har været CEO i Hanjin siden 2009, og han bliver siddende som selskabets øverste chef indtil den nye CEO er blevet udpeget.

Hanjin må nødlåne penge i flyselskab

Hanjin Shipping ud med underskud i 2. kvartal 

Hanjin øger muskelmasse i terminalvirksomhed  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også