Rater på Asien-Europa faldt 7,2 pct  

Spotraterne på Asien-Europa faldt tilbage med 7,2 pct efter den markante stigning på over 112 procent i forrige uge.

Spotraterne for containertransporter til Europa fra Asien faldt 7,2 pct. eller 103 USD til til 1.320 USD per teu i den forløbne uge. Det oplyser en kilde, der har adgang til data fra Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), som blev offentliggjort fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ratefaldet kommer efter stigningen på 112,4 pct. i sidste uge, og den gennemsnitlige rate er i år dermed 1.061 dollar pr. I 2012 var gennemsnittet 1.379 dollar pr. TEU.

Rater på Asien-Europa stiger over 100 pct  

"Et fald på 103 dollar på Asien-Europa er i sig selv indenfor rammerne af det forventede, men understreger tydeligt, at vilkårene er barske. Jeg havde selv regnet med et større tocifret fald, så faldene skal ned i tempo i de næste tre til fire uger, hvis rateforhøjelsen skal betragtes som bare en nogenlunde succes i min bog," siger senioraktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank til Reuters.

Det samlede SCFI-indeks faldt 3,4 pct. til 1.090,16. Asien-Europa vægter med 20 pct. i det samlede indeks.

Raterne fra Asien til middelhavsområdet faldt 7,8 pct. til 1.382 dollar pr. TEU. Til den amerikanske vest- og østkyst var faldene på henholdsvis 0,3 pct. og 0,7 pct. til 1.718 dollar pr. TEU og 3.078 dollar pr. TEU.

Drewry: Prisforhøjelser viser sig i rateindeks 

SeaIntel: Ingen grund til ratejubel 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også