Alphaliner: Slow steaming absorberer mere kapacitet

Rederiernes beslutning om at tage farten af skibene for at spare brændstof, den såkaldte slow steaming, absorberer stadigt større containerkapacitet.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
AF RITZAU FINANS

I oktober optog de længere sejltider en kapacitet svarende til 1,27 mio. tyvefodscontainere, teu, eller 7,4 pct. af flåden. Det fremgår af en opgørelse fra Alphaliner, der har taget udgangspunkt i fartplaner fra 2009. Alene over de seneste 12 måneder har slow steaming absorberet ekstra 260.000 teu.

Siden starten af 2008, hvor rederierne første gang indførte slow steaming som en reaktion på de stigende priser på brændstof, er 2 mio. teu kapacitet absorberet af forsinkelserne, vurderer Alphaliner.

Rejsetiderne på farterne fra Fjernøsten til Europa er steget fra 8 uger i 2006 til i gennemsnit 9 uger i 2009, da slow steaming begyndte at blive udbredt.

Siden er farten taget yderligere af skibene, og Alphaliner opererer nu også med to endnu langsommere grader af slow steaming, extra slow and super slow, hvor farten på de store skibe når helt ned på henholdsvis 18 og 15 knob mod 24 knob, når skibene sejler for fuld kraft, og 21 knob, når der sejles for slow steaming.

Fartsænkningen har sendt den gennemsnitlige rejsetid på ruterne fra Fjernøsten til Europa helt op omkring 11 uger.

Ud over slow steaming skyldes en mindre del af de længere rejsetider, at rederierne benytter sig af endnu større skibe, der skal blive længere i havn for at blive losset. Siden 2007 er rederiernes containerskibe på Fjernøsten til Europa-farterne i gennemsnit vokset fra 7000 teu til 11.000 teu.

De større skibe skal ifølge Alphaliners estimater bruge omkring 1-2 dage ekstra i havn tur-retur pr. ekstra 1000 teu.

DNB: Her er den optimale VLCC-hastighed

Asien-Europa-rater stopper nedturen

Maersk Line: Vores miljøpolitik er den rigtige 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også